Økosystemerne er lige nu underlagt så store forandringer, at der er behov for grænseværdier på tværs af elementer og organismer, skriver miljøforskere i en ny videnskabelig artikel. Temperaturen stiger, vandkvaliteten falder, luftforurening spreder sig. Derfor præsenterer forskerne en række nye anbefalinger for at undgå systemernes totale kollaps.

På engelsk kalder de grænserne for Earth System Boundaries (ESB). De er opfundet på forskningsinstituttet Future Earth i Sverige, og forfatterne til den nye artikel skriver, at værdierne har til formål at »beskytte mennesker mod betydelig skade, defineret som omfattende alvorlige eller irreversible negative påvirkninger på lande, samfund og enkeltpersoner«.