Hvor sandsynligt er det at finde beboelige planeter i fjerne egne af Mælkevejen? Det forsøger astronomer at svare på i et nyt videnskabeligt studie.

Exoplaneter er kendetegnet ved, at de kredser om en anden stjerne end Solen. Alene i Mælkevejen findes der milliarder af den slags planeter, og de går for at have svære livsbetingelser for levende organismer. Det skyldes, at exoplaneter er i kredsløb om stjerner, der ofte er små og kolde. For at få nok varme til at være beboelige er planeterne derfor nødt til at holde sig meget tæt på de små stjerner – og det gør dem sårbare over for ekstreme tidevandseffekter.