Det er som regel glædeligt, når et medie vil opruste på videnskabsområdet, men glæden falmer, når man opdager, at det ikke rigtig handler om videnskab.

B.T. har således givet en »sommervarm velkomst til Bjørn Lomborg« som avisens nye klimaekspert.

Til Ekstra Bladet begrunder chefredaktør Simon Richard Nielsen ansættelsen af den kontroversielle statistiker således:

»Jeg synes, vi i stigende grad savner rationalitet og fakta, når det handler om klima.«

Valget af Bjørn Lomborg som eneekspert er ikke rationelt, skriver Gunver Lystbæk Vestergård. Foto: Linda Kastrup, Scanpix
Valget af Bjørn Lomborg som eneekspert er ikke rationelt, skriver Gunver Lystbæk Vestergård. Foto: Linda Kastrup, Scanpix

Især opfordrer han medierne til at passe på med at sætte lighedstegn mellem enkeltstående vejrfænomener og klimaforandringer.

B.T. må gerne bruge Lomborg som kilde, men at gøre ham til eneeksperten, der skal lyse som et rationelt fyrtårn i nyhedshavet, er ikke særlig, ja, rationelt.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Medieforskere har i årtier undersøgt, hvor gode medierne er til at dække klimaforskning. Det har de gjort, præcis fordi folk som chefredaktøren har en idé om, at medierne forkludrer videnskaben. Jeg har også selv været der. Jeg ville med mit speciale i 2010 afsløre, hvor grelt det stod til. Min analyse viste dog det samme som stort set alle andre studier: Journalisterne har godt styr på klimaforskningen.

Min hypotese vil være, at medierne ikke i flæng og uden rygdækning fra videnskaben direkte kobler bestemte vejrfænomener og global opvarmning. Men hvem gør så?

MENNESKEHJERNEN er en forunderlig klump. Når den læser om klimaforandringer og samtidig ser skoven brænde i Californien, børn drukne i spanske gader og turister dø af hedeslag på Kreta, så trækker den naturligvis en forbindelse. Allerede i 1990erne beskrev newzealandske forskere, hvordan folk overdriver klimaforandringerne, selvom de får korrekt information fra aviserne.

Helt forkert er det heller ikke at linke tv-billeder af huse i flammer til temperaturstigningen. Studier har påvist, at klimaforandringerne øgede intensiteten af blandt andet de amerikanske skovbrande, de spanske oversvømmelser og flere hedebølger.

JEG VED OGSÅ GODT, hvad klimaforskerne vil sige, hvis man spørger dem om koblingen. De vil sige, at det er enormt svært at bevise, at det og det vejrfænomen skyldes afbrændingen af kul og olie. De vil i stedet sige, at ekstreme vejrfænomener bliver mere hyppige, jo varmere kloden bliver. Det ved jeg, fordi jeg har læst det i Information, i Politiken og på Videnskab.dk. Rationelle og faktabaserede artikler.

Hvis Simon Richard Nielsen ønsker det samme på sin avis, kunne han jo hyre en videnskabsjournalist. Så får han robust flerkildet dækning af klimaet hele året.