Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Solen brager lige nu ned over Europa. Den får sveden til at løbe af turisterne i 40 grader varme Paris, den holder briterne vågne under tropenætter i det sydlige England, og den opheder gamle tog og skolelokaler, så børnene må sendes hjem.

Samtidig sætter hedebølgen sit præg på den offentlige debat. Der er de lavpraktiske opfordringer til tilpasning, som The Economist, der opfordrer europæerne til at omfavne aircondition, og så er der de mere højstemte diskussioner om klimaforandringer og om. hvorvidt dage med fuld sol stadig må betegnes som »godt vejr«.

Der kan derfor næppe være et bedre tidspunkt til at se lidt nærmere på vores forhold til Solen. Ugens tre historier handler om varmen fra vores livgivende stjerne, og hvordan vores samfund og biologi reagerer på den.

1. Solstrålens historie

Uden Solen var vi her slet ikke. Den store stjerne befinder sig 150 millioner kilometer væk, og det er dens kernereaktioner, der skaber hver eneste lyspartikel, der kommer ned til os.

Så hvad er sollys egentlig? Det er en kompleks strøm af elektromagnetiske bølger, skriver Jens Olaf Pepke Pedersen i denne artikel, hvor han forklarer, hvordan Solens stråler har formet klodens og menneskets biologi ned til mindste detalje.

Faktisk ... opdagede astronomer i 1868 en intens gul linje i sollyset, som viste sig at være et hidtil ukendt grundstof. Det fik navnet helium efter det græske ord helios for sol.

2. Stegt på stranden

Hellere for meget sol end for lidt. Sådan har mange turister tilsyneladende tænkt, for selvom der kommer flere dage med temperaturer over 30 grader, bliver de ved med at søge sydpå om sommeren. Studier peger da også på en ret høj varmetolerance blandt ferierejsende: Vi vil hellere risikere hedebølge end regnvejr, når vi holder fri.

Men måske er det alligevel ved at vende. Ifølge et studie fra 2024 begynder ekstreme temperaturer nu at dæmpe rejselysten, og i Spanien arbejder badebyer og turistmagneter på at tilpasse sig de nye varmerekorder og hyppigere hedebølger. I 2024 rapporterede Kasper Kloch fra stranden i Sitges syd for Barcelona og talte blandt andet med den solhungrende brite Gary Cox. Artiklen kan læses her.

Faktisk ... rejste 97 millioner turister til Spanien i 2025, og tallet ser ud til at nå over 100 millioner i år.

3. Overophedning

Kroppen har sine egne nedkølingsmekanismer, og de virker for det meste ret godt: Vi bliver svedige og røde i hovedet, fordi blodet fragter varme fra de indre organer ud til hudoverfladen, hvor det kan fordampe.

Men vi får problemer, hvis der både er høj temperatur og høj luftfugtighed, for så kan vi ikke komme af med varmen ved at svede, og kroppen risikerer at overophede.

Derfor er der en grænse for, hvor meget varme menneskekroppen kan klare, og den forsøger forskere at sætte helt præcise tal på. Derfor beordrer de testpersoner til at stige op på kondicykler i klimakamre, hvor fugt og varme kan indstilles med stor nøjagtighed. Det fortæller Kristoffer Lottrup i denne artikel.

Faktisk ... kaldes grænsen for wet-bulb temperature, og den har vist sig at være lavere, end forskerne havde troet.