Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Da Mette Frederiksen første gang blev statsminister i 2019, udbrød en større diskussion om, hvad der sikrede sejren. Var det socialdemokraternes højredrejning i udlændingepolitikken – eller deres ryk mod venstre i velfærdspolitikken?

I dag tyder forskning på, at det var den stramme udlændingepolitik, der trak afgørende stemmer fra Dansk Folkeparti og afgjorde valget. Socialdemokraterne mistede også vælgere på manøvren, men de rykkede til andre partier i rød blok, så det fik mindre betydning.

Det er det, forskning kan – afprøve teorier og trykteste skråsikre udlægninger. Og Mette Frederiksens første valgsejr er ikke den eneste gang, videnskaben har kastet et nysgerrigt blik på sosserne.

Så hvordan vil det gå partiet ved dette valg? Her kommer to bud fra videnskaben på, hvad der kan sikre Socialdemokratiet stemmer – og et bud på, hvad der kan gå galt.

1. Håndmadder til arbejderen

En grundlæggende udfordring for et stort parti som Socialdemokraterne er, at de er nødt til at favne flere forskellige befolkningsgrupper. Der er ikke længere nok ufaglærte arbejdere til at udgøre en solid vælgerbase, og derfor må socialdemokrater også vinde hjerter blandt de højtuddannede i storbyerne.

En god nyhed fra forskningen er, at det ikke behøver at være så svært. Et dansk studie viser nemlig, at når en politiker appellerer til en trængt arbejderklasse, vinder vedkommende også sympati hos middelklassen. Det har Anders Boas skrevet om her. Charmeoffensiven behøver endda ikke at bestå af konkret politik. Symbolske gestus – såsom Mette Frederiksens meget omtalte makrelmad – ser ud til at virke cirka lige så godt.

Faktisk … anslås det, at gruppen af faglærte og ufaglærte arbejdere kun udgør 10-20 procent af vælgerne.

2. Den trygge havn

Ser man længere tilbage i historien, er der særligt én ting, der har sikret Socialdemokraterne valgsejre: at love tryghed. Det virker både, når der er krise, og når der er fremgang. Ved seneste folketingsvalg i 2022 kastede Martin Krasnik blikket 100 år tilbage og gennemgik partiets valgplakater og slogans gennem tiden.

Tryghed for hjem og arbejde, lød det efter Anden Verdenskrig, og løftet om en sikker havn nåede en slags kulmination i 1960, da socialdemokraterne fik hele 42 procent af stemmerne med slagordet Gør gode tider bedre og tilføjelser som tryghed i beskæftigelsen eller tryghed gennem retfærdig skat.

I 00erne var partiet dog ikke længere garant for tryghed, og det blev i stedet Dansk Folkeparti, der gjorde de utrygge trygge. Valget i 2022 – med sloganet Trygt igennem usikre tider – markerede Socialdemokratiets tilbageerobring af begrebet, skrev Martin Krasnik. Vil tidens store trusler arbejde til deres fordel i år?

Faktisk … er tryghed »dansk politisk kulturs svar på Helligånden« ifølge en professor i statskundskab.

3. Frafaldne murstensmillionærer

Nu lyder det måske næsten, som om intet kan gå galt. Men her kommer det brandvarme boligmarked ind i billedet, og det kan virkelig drille socialdemokrater: Når ens bolig stiger i værdi, bliver man nemlig mere tilbøjelig til at stemme borgerligt. Det viser forskning af Ben Ansell, professor i statskundskab på University of Oxford, der studerer boligprisers betydning for vælgernes kryds.

Og det bliver værre endnu. Det er nemlig ikke kun boligmarkedets vindere, der vender Socialdemokraterne ryggen. Taberne gør det også. De vælgere, der ikke får del i boligfesten, fordi de bor i områder, hvor priserne ikke stiger så meget, søger mod Dansk Folkeparti i protest. Det viser dansk valgforskning.

Kåre Holm Thomsen skrev om miseren i 2021, hvor daværende boligminister Kaare Dybvad også gav sit bud på, hvordan partiet alligevel kan fastholde de vælgere, der bliver murstensmillionærer.

Faktisk … stiger tilbøjeligheden til at stemme Dansk Folkeparti i gennemsnit med tre procentpoint, hvis boligpriserne falder med 10.000 kroner pr. kvadratmeter i et område.