For ti år siden stod en 29-årig brasiliansk geofysiker i Københavns Lufthavn med to tunge kufferter. Hun havde ønsket og fået en ph.d.-stilling i Danmark, og to fra instituttet kom for at hente hende. Galante slæbte de kufferterne og havde nær brækket ryggen. Det blev symbolsk. For den dag begynder historien om, hvordan en talentfuld kvindes vilde, tilfældige ideer med hjælp fra de rette eksperter nu har ført til Danmarks mest vovede rummission nogensinde – en tur ud til Månen.

De tidligere store danske missioner, Ørsted-satellitten og ASIM (der skulle fotografere kæmpelyn), er foregået i lavt jordkredsløb nogle få hundrede kilometer over jordoverfladen. Månen er et helvede til sammenligning, en losseplads af forulykkede missioner. Afstanden er et problem, ditto er den intense kosmiske stråling. Missionen kaldet Máni (»Måne« på oldnordisk) består af en satellit på størrelse med en vaskemaskine, der skal give os de hidtil mest detaljerede kort over Månens overflade. Med dem kan astronauter lande sikkert derude.