Søvnløse nætter og en baby, man konstant må bære rundt på og holde øje med. Ny forskning tyder på, at det ikke kun er moderne forældre, der har måttet tilpasse sig de vilkår. Antropologer fra University of Tokyo har undersøgt kranieformer fra nulevende spædbørn, historiske menneskeskeletter og fossiler fra Homo erectus og Homo floresiensis. Dem har de sammenlignet med kranier fra store aber, hvis unger er mere fysisk selvhjulpne i den første tid efter fødslen.

Resultaterne tyder på, at også tidlige menneskearter fødte hjælpeløse spædbørn, som krævede langvarig omsorg. Nøglen til opdagelsen er det, der i dag kaldes fladt baghoved eller »flat head syndrome«. Tilstanden kan opstå, når spædbørn ofte ligger med hovedet i samme stilling, fordi kraniet stadig er blødt, og nakkemusklerne endnu ikke er stærke nok til at kontrollere hovedets position. Spor af denne form for deformation fandt forskerne også hos de tidlige menneskearter.

Tidligere menneskearter fødte også spædbørn, der krævede konstant opsyn. Arkivfoto: Loic Venance, Ritzau Scanpix

Ifølge forskerne peger det på, at tidlige menneskearter, præcis som os, fødte børn, der var fysisk umodne ved fødslen og afhængige af voksnes pleje. En mor ville næppe have kunnet beskytte et hjælpeløst spædbarn alene i et landskab med rovdyr, og det gør det sandsynligt, at andre familiemedlemmer har hjulpet til.

Det tyder på, at langvarig forældreomsorg ikke kun hænger sammen med udviklingen af større hjerner, som man ellers har troet, men kan have været et grundlæggende træk ved menneskeslægten helt fra den spæde start.

Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences, 28. juli