Urværk. Der står videnskabsfolk bag Dommedagsuret. Men når viserne skal flyttes, er metoderne alt andet end videnskabelige, lyder det fra kritikere.
Sekunder til ragnarok
Hvert år i januar får menneskeheden en opdatering på, hvor langt – eller kort – vi er fra at udslette os selv. Det sker i form af Dommedagsuret, som udgives af forskergruppen The Bulletin of Atomic Scientists.
Hvis klokken slår 12, går Jorden under, og da viserne senest blev justeret for snart et år siden, var der bare 89 sekunder tilbage før midnat. Vi har angiveligt aldrig været tættere på den totale tilintetgørelse, ikke engang da Den Kolde Krig var på sit højeste.
Del:



