Slutspil. Vil coronapandemien hjemsøge os i århundreder – eller ende som en snotnæse? En næsten glemt epidemi fra 1889 vækker håb om, at vi slipper med det sidste.
Sådan slutter det
Verden holder vejret, mens den smitsomme coronavariant omikron spreder sig med overvældende hast. Sammenlignet med tidligere varianter er den tilsyneladende langt bedre til at snige sig forbi kroppens forsvar: både vaccinerede og tidligere smittede bliver inficeret i langt højere grad end før. Foreløbig ser antallet af indlæggelser og dødsfald dog ikke ud til at stige med samme hast. Hvordan vil det hele ende?
Forskere er forsigtige med at spå om fremtiden i disse dage. Men hvis man vil have et bud på, hvordan det hele kan ende, kan man kigge tilbage i tiden. I et historisk perspektiv er covid-19 blot den seneste i en lang, drabelig kongerække af sygdomme, der har plaget menneskeheden i tusindvis af år, og de tidligere pandemier kan være en vej til at forstå det slutspil, vi nu ser ud til at bevæge os ind i.
Del: