Falsificeret. Falske rygter er ikke så sejlivede, som man tidligere har troet. Det viser dansk forsøg.
Røg uden ild
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Vi har brugt det sidste årti på at bekæmpe truslen fra misinformation, men hvad nu hvis forkerte oplysninger stadig kan påvirke vores politiske holdninger, selvom vi godt ved, at de er forkerte?
Den foruroligende tanke blev plantet af et indflydelsesrigt studie fra 2016, hvor en amerikansk politolog i en række forsøg viste, at anklager om, at en fiktiv amerikansk politiker havde modtaget donationer fra en dømt forbryder, blev ved med at forme forsøgsdeltagernes syn på politikeren, selvom de fik at vide, at det faktisk var forkert.
Studiet antydede, at vores indbyggede tilbøjelighed til at tænke, at der ikke er røg uden ild, gav et incitament til at sprede falske oplysninger om politiske modstandere, men måske kan politikere – og medier – nu ånde lettet op.
Det, vi ved nu
I et nyt studie har forskere fra statskundskab på Aarhus Universitet gentaget de oprindelige forsøg med langt flere forsøgsdeltagere, og de finder ikke noget ekko af misinformationen, når korrektionen bliver præsenteret i samme artikel umiddelbart efter den forkerte oplysning.
Meget tyder altså på, at falske anklager ikke klæber til politikere, hvis man ellers formår at slå dem ned hurtigt og effektivt.
Men …
Det er ikke altid, at folk kan overbevises om, at de bør forkaste de falske påstande. Det var tilfældet i et enkelt af forsøgene i det nye studie. Her så de deltagere, der var blevet eksponeret for de forkerte oplysninger, ud til at have et mere negativt syn på politikeren.
Del:
