I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I mange år har geologer været overbeviste om, at havbundens lag ligger i pæne og ordnede sekvenser, hvor de ældste sedimenter findes nederst og de yngste øverst. Det er blevet sammenlignet med en historiebog, hvor hvert lag fortæller en kronologisk historie om Jordens udvikling.

Denne forståelse har været afgørende både for planlægningen af olie- og gasboringer og for arbejdet med at udvikle sikre metoder til CO₂-lagring. De porøse sandstenslag under havbunden kan nemlig enten rumme værdifulde energiressourcer eller fungere som naturlige reservoirer til at opbevare CO₂ langt nede i undergrunden.

Arkivfoto: Toshituki Kon, Scanpix
Arkivfoto: Toshituki Kon, Scanpix

Det, vi ved nu

En ny undersøgelse fra Aker BP og Manchester University viser, at virkeligheden kan være langt mere kompleks. Boreprøver og avancerede seismiske billeder fra Nordsøen antyder, at yngre lag nogle steder kan være havnet under ældre. Forskerne mener, at nogle af lagene kan have byttet plads på grund af opdrift.

Hvis der dybt i undergrunden findes et lag, som er mere porøst og lettere end materialet ovenover, kan det under særlige forhold begynde at opføre sig som en flydende masse og bevæge sig opad. Det sker typisk, hvis lagene er mættet med vand eller gas og står under højt tryk.

Det betyder, at de porøse sandstenslag, der hidtil blev anset for at ligge stabilt under tætte lag af ler og skifer, i virkeligheden kan være sunket ned eller presset op, så lagene ender i en anden rækkefølge end forventet.

Men ...

Forskere understreger, at der stadig mangler modeller og uafhængige beviser for, at processen kan foregå i stor skala. Der er også en risiko for, at selve borearbejdet kan have forstyrret prøverne, så lagene fremstår forvredne uden at være det i virkeligheden.

Men hvis teorien viser sig at holde, kan det betyde, at sikkerheden ved CO₂-lagring må revurderes. Under alle omstændigheder er der kommet endnu et lag af usikkerhed til historien om havbunden.

Sciencenorway.no, 21. september