For cirka 66 millioner år siden blev jorden ramt af en asteroide, som udryddede alle ikkeflyvende dinosaurer og omkring en tredjedel af alt liv på kloden. Men på trods af de voldsomme ødelæggelser og ændringer i klima og atmosfære overlevede mange planter. Ifølge et nyt studie publiceret i tidsskriftet Cell kan en usædvanlig genetisk mekanisme være en del af forklaringen.

Planters samlede genetiske kode kaldes genomet. Bioinformatikere ved Ghent University i Belgien har fundet ud af, at tilfældige fordoblinger af hele genomet, en naturlig proces kaldet polyploidi, kan have givet blomstrende planter en evolutionær fordel under ekstreme miljøforandringer. Planter har normalt to sæt kromosomer, men mange arter har flere – bananer har for eksempel typisk tre, mens hvede kan have op til seks.

Kirsebæralléen blomstrer på Bispebjerg Kirkegård. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Kirsebæralléen blomstrer på Bispebjerg Kirkegård. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

De ekstra sæt opstår netop på grund af fordobling af hele genomet og kan både være en belastning og en fordel. Planterne skal bruge flere ressourcer, og risikoen for fejl i genmaterialet øges, hvilket kan give problemer med fertiliteten. Omvendt kan de ekstra genkopier også øge den genetiske variation og give nye egenskaber, som gør planterne bedre i stand til at håndtere stress som varme og tørke.

Ved at analysere 470 plantearter og 44 fossiler fandt bioinformatikerne frem til, at stabile genomfordoblinger især optræder i perioder med store globale klimaændringer. Bregner, nåletræer og gingko biloba er blandt de planter, som har rødder helt tilbage til dinosaurernes tid. Den nye viden kan give et fingerpeg om, hvordan nutidens planter vil klare hurtige klimaforandringer.

Cell, 8. maj