Regnvejr under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Efterårsferien er i fuld gang, og vi er nok mange, der håber at holde den i tørvejr. Sandsynligheden for, at det vil regne hele ugen, er heldigvis lille. Et studie fra Københavns Universitet og DTU, der har analyseret regnmålerdata fra seks år, viser, at der på en hvilken som helst dag i løbet af året kun er seks procent risiko for at træde ud i regnvejr, hvis man bor i København. Det svarer til én dag om måneden.

Dog viser samme studie, at der er fire gange større risiko for at blive ramt af regn i oktober end i april. Det gør oktober til den vådeste måned i Danmark. Derfor er det passende, at dette nyhedsbrev sætter regnvejr under lup.

1. Det bliver kun vådere

Desværre ser det ud til, at Danmark kun vil blive vådere fremadrettet. For mens de globale klimaforandringer ikke kommer til at betyde ekstreme hedebølger i vores land, kommer der væsentlig mere vand, skriver Louise Fogh Hansen i denne artikel.

Klimaforskere fra DMI har regnet sig frem til, at Danmark vil få 40 procent flere skybrud i 2100, og det vil betyde både flere oversvømmelser og i værste fald stormfloder, hvis ikke vi bliver bedre til at klimasikre os. Samtidig kan vandmasserne få konsekvenser for landbruget, især om efteråret, hvor landmændene sår vintersæd. For det er svært, hvis markerne er for mudrede. Forskere har dog allerede et væld af løsninger i ærmet, som De kan læse mere om i artiklen.

Faktisk … kalder professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen Olesen Danmark for et »smørhul«, når det gælder klimaforandringer, fordi den eneste reelle trussel, forandringerne udgør for os, er mere vand.

2. Hvem betaler regningen?

Mere regnvejr bliver ikke kun et problem i fremtiden. Flere danske kommuner har de seneste år oplevet en stigning i kraftig nedbør, der fører til oversvømmelser af søer, diger eller floder. Vandmasserne trænger ind i huse og forårsager ødelæggelser for milliarder. Sidste år besøgte jeg Haderslev Kommune, som er et af de områder, der døjer allermest med oversvømmelser. Her spiller kystsikring en vigtig rolle for borgere og politikere, og måske allerstørst er spørgsmålet: Hvem skal betale regningen?

I 2023 blev et sommerhusområde i kommunen komplet oversvømmet, og nu arbejdes der på et nyt kystsikringsprojekt til en pris på 40 millioner kroner. Hvem der får lov til at betale for det, kan De få svar på i artiklen her.

Faktisk … kommer skybrud og stormfloder de næste 100 år til at ødelægge infrastruktur for 400 milliarder kroner, har forskere fra DTU udregnet.

3. Den indflydelsesrige fortælling

Det er ikke kun på rådhuse og borgermøder, at massiv nedbør er et hedt emne. Det har også nået kulturindustrien, hvor dommedagsfilm snart handler lige så meget om klimakrisen som zombieangreb. Nævneværdig er Thomas Vinterbergs tv-serie Familier som vores, der rullede over skærmen sidste år. Den handler om danskere, der evakueres til andre lande af frygt for, at vores lille land bliver til Atlantis.

Umiddelbart kunne man forestille sig, at den slags historier gør os mere klimabevidste. Men så simpelt er det ikke. Faktisk kan katastrofefortællingerne gøre det modsatte. Hvorfor det forholder sig sådan, kan De få svaret på i Cecilie Cronwalds artikel.

Faktisk … har fiktive fortællinger sammenlignet med al anden klimainformation, herunder kampagner og journalistik, allerstørst effekt på folks holdninger og adfærd i forhold til klimakrisen, viser et dansk studie.

Så selvom vi kan ærgre os over, at der bliver lovet regn i København både i dag og på fredag, bør vi nyde, at der i Danmark er overvejende tørt. Så længe det varer.