Forskerfejde. Da Timnit Gebru blev ansat til at undersøge etiske problemer i Googles algoritmer, tog hun sit job alvorligt. Det skulle hun måske ikke have gjort.
Racistiske algoritmer
DA TIMNIT GEBRU i efteråret 2020 var på thanksgivingferie, gav hendes chef hende pr. mail besked om, at han accepterede hendes opsigelse. Der var bare et problem: Så vidt Timnit Gebru vidste, havde hun ikke sagt op.
Indtil da havde Timnit Gebru været beviset på, at glaslofter kan knuses. Hun blev født i Etiopien, men måtte på grund af krig som 16-årig flygte til USA, hvor hun efter en lynkarriere som IT-ingeniør blev medleder af en gruppe, Google havde nedsat til at arbejde med etik i kunstig intelligens. Så der var hun: en ung, sort kvinde med flygtningebaggrund i en lederstilling hos en techgigant.
Del: