Det største teleskop, der nogensinde er bygget, ser aldrig dagslys. Det er IceCube Neutrino-observatoriet, der ligger dybt begravet under isen ved Sydpolen og fylder en kubikkilometer. Tirsdag blev manden bag det, den 82-årige belgisk-amerikanske fysiker Francis Halzen, belønnet med Nobelprisen i fysik.

Halzen har været ved University of Wisconsin-Madison siden begyndelsen af 1970erne, og han bliver belønnet for sin afgørende rolle i IceCube og for opdagelsen af højenergetiske neutrinoer fra fjerne astrofysiske kilder. Men det er mindst lige så meget en pris til en dristig idé og mere end tre årtiers stædighed.