Falsificeret. Man bliver ikke dårligere til at tænke af at faste, viser ny dataanalyse. Medmindre det handler om mad.
På tom mave
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Uden mad og drikke, duer helten ikke! I årtier har det været en kollektiv forestilling, at en tom mave går ud over koncentrationen og gør os trætte og dårligere til at træffe beslutninger. Samtidig er faste blevet en populær kosttrend, så nogle med vilje går sultne rundt i mange timer for at opnå potentielle sundhedsgevinster som mere stabile insulinniveauer og nedsat inflammation. Men betyder det så, at de fastende må give afkald på mental skarphed?

Det, vi ved nu
Nej, viser en ny metaanalyse udført af psykologer ved University of Auckland og offentliggjort i tidsskriftet Psychological Bulletin. Analysen samler resultater fra i alt 3.484 raske voksne, som enten fastede eller havde spist for nylig. Man testede deltagernes hukommelse, beslutningsevne, reaktionstid og præcision.
Resultaterne viser, at der ikke findes entydig evidens for, at kortvarig faste – og her menes der alt under 12 timer – påvirker de kognitive funktioner. Ved længere faste falder ydeevnen en smule, men til forskernes store overraskelse skete det kun, når det handlede om mad, og deltagerne for eksempel skulle forholde sig til billeder af mad. I andre typer opgaver forblev præstationen stabil. Kort sagt kan voksne sagtens faste midlertidigt uden at frygte for koncentration eller arbejdsevne.
Men …
For børn forholder det sig lidt anderledes. De udgjorde kun en lille del af datasættet, men det ser ud til, at deres hjerner reagerer kraftigere på selv kort tids faste. Forskerne påpeger, at det stemmer overens med tidligere studier, der har vist, at særligt morgenmad kan være en stor fordel for en hjerne under udvikling.
Psychological Bulletin, 3. november
Del:


