Klumme. Statistik udgør en stor del af den mest citerede forskning fra danske universiteter. Det er et tegn på, hvilken enorm rolle statistik spiller, når vi vil lære noget om verden.
Og vinderen er: statistik!
Universitetsavisen lavede for nylig en liste over de ti mest citerede videnskabelige artikler nogensinde, hvor mindst en af forfatterne var tilknyttet et dansk universitet. Jeg blev meget overrasket: Ud af disse ti artikler er de seks inden for forskningsområdet statistik! Over halvdelen!
De øvrige handler om diabetes, hvordan man tester lungekapacitet, Higgs-partiklen (af cirka 3.000 forfattere) og genetisk variation i mennesker (af cirka 600 forfattere). Statistikartiklerne har typisk mellem en og fire forfattere og handler om henholdsvis en softwarepakke til palæontologiske data, hvordan man bedømmer, om ens analyse er skævvredet (har bias) i randomiserede studier, og om en statistisk metode til at prædiktere proteinstrukturer. De sidste tre af artiklerne handler om tidsrækker (hvor man måler noget over tid og tager højde for afhængigheden i data i analysen)
Del: