Pioner. Som det første land i verden vil Danmark anlægge en kunstig energiø. Men en grøn ø i horisonten kan blive et dyrt prestigeprojekt, hvis vi ikke samtidig bliver bedre til at udnytte energien på land.

Ønskeøen

Vi ændrer simpelthen landkortet.« Sådan lød det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i sidste uge, da regeringen sammen med otte af Folketingets partier fremlagde planerne for »energiøen«, en kunstigt anlagt ø midt i Nordsøen. Øen kommer til at fylde, hvad der svarer til 18 fodboldbaner, koste 210 milliarder kroner og vil efter planen være klar til produktion i 2033.

Som klimaministeren pointerede, er øen først og fremmest »en ny æra inden for havvind«. Den kunstigt anlagte ø vil nemlig være omringet af intet mindre end 200 gigavindmøller. På en god dag vil vindmøllerne producere det dobbelte af hele Danmarks elforbrug. Med professor i elteknologi og centerleder ved Danmarks Tekniske Universitet Jacob Østergaards ord er øen et nyt trin i den grønne udvikling:

sofu
(f. 1993) er Indienkorrespondent med base i New Delhi, hvorfra hun skriver om indisk litteratur, kultur, opbrud og udvikling. Særligt optaget af historier, der udfordrer Vestens verdensopfattelse og de sandheder, vi fortæller hinanden. Uddannet cand.mag. i Journalistik fra Syddansk Universitet og forfatter til debatbogen Unormale mennesker, (2022). Twitter/Instagram: @sonjafuru.

Andre læser også