Kort nyt. En potentiel dommedagsasteroide er opdaget.

Nyopdaget planetdræber

Den dårlige nyhed er, at amerikanske astronomer har fundet en asteroide med en diameter på mellem 1,1 og 2,3 kilometer, som hypotetisk set kan ramme Jorden og gøre enorm skade. Den gode nyhed er, at vi nu ved, hvor den er, og at det vældige himmellegeme tidligst kan komme på kollisionskurs med Jorden om flere hundrede år.

Rumforskere er hele tiden på udkig efter potentielt truende asteroider, kometer og meteorer i solsystemet. Ifølge NASA findes der omkring 25.000 asteroider med en bredde på mindst 140 meter, som med tiden kan komme faretruende tæt på Jorden. Foreløbig har vi kortlagt 40 procent af dem. Når det gælder klippestykker større end en kilometer i diameter – de såkaldte planetdræbere – kender vi efterhånden de fleste, og ingen af dem har kurs mod Jorden foreløbig.

Nærjordsasteroider kan imidlertid være yderst vanskelige at opdage, især hvis de befinder sig i området mellem Jorden og Solen. Her blænder Solen de fleste teleskoper i dagtimerne, og rumforskerne må derfor lede efter små glimt af lys, der reflekteres fra asteroidernes overflade, i minutterne omkring tusmørke.

I et nyt studie har astronomer fra Carnegie Institution for Science i Washington, D.C., benyttet det avancerede Dark Energy Camera (DECam) i Chile til at gøre netop det. Med kameraet har de opdaget tre hidtil ukendte nærjordsasteroider. To af disse kommer aldrig for alvor tæt på Jorden, men den tredje – som har fået navnet 2022 AP7 – kan i princippet slå ned engang i fremtiden, omend sandsynligheden er meget lille.

Illustration af asteroidebælte. Illustration: NASA / APF HO

Ikke desto mindre understreger opdagelsen vigtigheden af en fortsat grundig overvågning. I 2026 opsender NASA efter planen teleskopet Near Earth Object Surveyor, hvis infrarøde kameraer ikke blændes af Solen.

Astronomical Journal, 31. oktober

Læs også, hvordan det lykkedes NASA at puffe til en asteroide og  ændre dens kredsløb.

xklo
(f. 1987) er journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand.public. Kristoffer skriver om forskning og videnskab i Ideer.

Andre læser også