Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere, og tilmeld Dem her.

Det svenske Karolinska Institutet, som uddeler Nobelprisen i fysiologi eller medicin, står med en kattepine. Siden Novos Wegovy-penne for alvor begyndte at slanke verden i 2023, har snakken gået. Forskerne bag opdagelsen af medicinens kerne, hormonet GLP-1, fortjener den fineste videnskabshæder. Men hvem af dem? Nobelprisen kan ikke gives til flere end tre.

Og der er fem kandidater: Joel Habener, Svetlana Mojsov og Daniel Drucker fra universiteter i USA, samt Jens Juul Holst og Lotte Bjerre Knudsen fra Danmark.

Den eneste af de fem, som er med i alles navnekombinationer, er Joel Habener. Han var som endokrinolog i 1980erne den første til at finde og fremstille GLP-1. Den lette løsning ville derfor være blot at give den til ham. Men Habener døde 88 år gammel i december 2025. Tilbage er fire kandidater. 

Før Wegovy-hypen tog til, var to andre de næstsikreste kort: Drucker og Holst. Men så masede Mojsov sig ind i historien. Hun begyndte at skrive til medierne og forklare, at hun altså lavede store dele af det pionerarbejde, de andre forskere fik kredit for. Knudsen kom med i ræset kort tid efter. Hun var kvinden, der som Novo-ansat i 1990erne vendte tilbage fra barsel til et tomt kontor. Kollegerne var væk og forskningen i GLP-1 næsten lukket ned. Stædigt forvandlede hun alligevel hormonet til en guldkalv ved at gøre det mere stabilt.

På mandag skal dette års nobelpris i fysiologi eller medicin uddeles. Bliver tre ud af de fire mon råbt op? Her i det videnskabelige nyhedsbrev ser vi nærmere på vægttabsmedicin i et nobelperspektiv.

1. 40 års grundforskning

Wegovy er blevet kaldt et vidundermiddel, en kur, en vaccine og antabus mod fedme. Ved at stikke sig en gang om ugen med præparatet taber folk i snit omkring 15 procent af deres kropsvægt. Drømmen om effektiv vægttabsmedicin er gået i opfyldelse.

I Weekendavisen gennemgik vi det paradigmeskiftende videnskabelige gennembrud bag midlet.

Habener faldt over genet for GLP-1 i en strimmel dna fra tudsefisk. Holst på Københavns Universitet fandt det i grise og testede det på mennesker. Knudsen pakkede hormonet ind i en beskyttende fedtsyre. Der gik 40 år med grundforskning, og egentlig jagtede de et nyt middel mod diabetes 2. At forsøgspersonerne mistede appetitten, var et hovsafund. 

Canadiske Drucker sprang vi over i artiklen for i stedet at give plads til landsmændene Holst og Knudsen, men Drucker var under Habener med til at kortlægge GLP-1-hormonets evner på celleplan. Efter at makedonskfødte Mojsov smed sit lod i puljen, er det faktisk utænkeligt, at hun bliver forbigået i stolelegen om en nobelpris, og så er der næppe plads til både Holst og Knudsen.

Faktisk … er der en parallel til opdagelsen af mRNA-vacciner. I 2023 fik den ungarske biokemiker Katalin Karikó og den amerikanske læge Drew Weissman Nobelprisen for det videnskabelige gennembrud, som mange år senere førte til mRNA-vacciner mod coronavirus. Selve udviklerne af vaccinerne fik ingenting. Overfører Nobelkomiteen den afvejning til GLP-1-medicin, så skal industriforskeren Knudsen ikke forvente et opkald på mandag.

2. Revolutionen

Man kan alligevel argumentere for, at Knudsens bidrag var altafgørende. Hun udtænkte ikke bare molekylet liraglutid, som blev forgængeren for det aktive stof semaglutid i Wegovy. Hendes originale idé var at klistre en fedtsyre på syntetisk GLP-1, og vupti var holdbarheden i kroppen forlænget fra to minutter til et døgn. Nu kunne man endelig lave reel medicin med hormonet. Den genialitet er på linje med, at Karikó og Weissman fandt på at ombygge et mRNA-molekyle, så kroppen bedre kunne tåle det.

I artiklen »Fede tider« fortæller vi, hvordan vægttabsmedicin baseret på GLP-1 fra ikke bare Novo, men også ærkerivalen Eli Lilly og snart mange andre, er godt i gang med at forandre verden.

Bioetikprofessor Arthur Caplan udtaler, at målgruppen for fedmemedicin er »cirka alle mennesker på Jorden«.

Midlerne kan blive de nye vitaminpiller – noget, vi tager i små doser, fordi vi i hvert fald bilder os ind, at de gør os sundere.

Faktisk … viser det store SELECT-studie fra Novo, at Wegovy kan forebygge hjerte-kar-sygdomme hos overvægtige i en særlig risikogruppe. Tidlig forskning tyder også på, at Wegovy kan dæmpe trangen til alkohol og andre rusmidler.

Set i det lys kan man godt forsvare Knudsens tredjedel af prisen.

Hvis altså Karolinska overhovedet vælger GLP-1-opdagelsen.

3. Djævlen?

Linea Maja Ernst skrev i februar et essay om Wegovys indflydelse på vores kropsideal. Hvordan stjernerne svinder ind, og at »kendisnyheder føles som at følge med i en zombiefilm eller et virusdrama: Hvem er den næste, der bliver bidt? Så fik de også Oprah, Kardashian-kvinderne, Lana Del Rey«.

Ernst delte også sit syn på nyhederne om, at Wegovy dæmper ikke blot appetitten, men flere af vores lyster – til at date, shoppe og snacke: »Det lyder som en tilstand tættere på kemisk kastration end buddhisme, ikke at transcendere sit begær, men slukke for det.«

Hun står ikke alene med sin skepsis. Eksperter i fedme og spiseforstyrrelser advarer om, at raske risikerer at blive syge, for tyndhed er ikke nødvendigvis lig med sundhed. Det skrev Peter Harmsen om i en artikel om BMI-tallet.

Faktisk … viser en dataartikel fra Ugeskrift for Læger, at der ingen sammenhæng er mellem de kommuner med flest svært overvægtige borgere og dem med flest indløste recepter på Wegovy.

Konsensus blandt eksperterne vil nu nok alligevel være, at den nobelpris nok skal komme, i år eller næste eller næste.

Hvis Knudsen bliver den uheldige fjerdeperson uden en stol, når legen er slut, kan Novo trods alt trøste sig med, at firmaets grundlægger, August Krogh, i 1920 rejste hjem fra Stockholm med en Nobel-medalje.