Napoleons syge mænd

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I 1812 sendte kejser Napoleon Bonaparte over 600.000 franske soldater afsted for at indtage det mægtige russiske imperium. Men han forregnede sig og trak seks måneder senere hæren tilbage. Da den nåede grænsen, var den skrumpet til nogle få titusinde mænd.

Så hvad slog dem ihjel? Krigshandlinger, kulde, sult og plettyfus, har historien lydt indtil nu. Magasinet Scientific American beskriver dog et nyt stykke arbejde først og fremmest udført af mikrobiologen Rémi Barbieri fra Université Paris Cité i Frankrig, som udfordrer den remse. Barbieri og seks kolleger har undersøgt tænder fra 13 faldne soldater, og i dem fandt de spor efter hidtil oversete sygdomme.

Det, vi ved nu

I tænderne ledte mikrobiologerne forgæves efter den bakterie, som giver plettyfus. De fandt heller ingen tegn på skyttegravsfeber, som historikere ellers også har anset for at være medskyldig i hærens massedød. I stedet fandt de dna fra to andre sygdomsfremkaldende bakterier, nemlig dem som giver henholdsvis tyfus og tilbagefaldsfeber. Plettyfus og tyfus lyder beslægtede, men det er de ikke. De forårsages af forskellige bakterier og giver forskellige symptomer. Samlet lader det altså til, at en palet af infektioner hærgede lejrene og gjorde soldaterne dødeligt syge.

Men …

13 tandsæt fra 200 år gamle lig er dog ikke nok til at omskrive historien, og desuden er studiet fra Barbieri endnu kun udgivet som et præprint. Men det bliver mere og mere tydeligt, at russerne fik stor hjælp fra en skjult hær af patogener til at fordrive invasionsstyrken. Gunver Lystbæk Vestergård

Spektrum der Wissenschaft og Scientific American, 10. august