Forskerklumme. Vi dømmer fremmede mennesker hårdere, end vi dømmer venner og familiemedlemmer. Til gengæld føler vi mere skyld og skam, når det er vores nærmeste, der opfører sig amoralsk.
Når butikstyven er din faster
Der er gennem de seneste 10-15 år lavet rigtig mange videnskabelige studier af, hvad vi mennesker finder rigtigt og forkert. Fælles for studierne er, at de forsøger at gøre os klogere på, hvad der former og indvirker på etiske vurderinger – som jo har stor betydning for, hvordan vi handler og lever vores liv. For langt hovedparten af studierne gælder imidlertid også, at de vedrører forhold, der udspiller sig i en slags socialt vakuum. Det er meget sjældent, at der i studier tages højde for, at vi i vores virkelige liv har helt forskellige relationer til forskellige personer.
Det er der imidlertid rådet bod på i et studie foretaget af to psykologer fra University of Toronto. Deres undersøgelse er nyligt publiceret i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology og har til formål at klargøre, hvordan det influerer på vores etiske vurderinger, om en person, der handler forkert, enten er en fremmed eller en nær relation i form af en romantisk partner, en god ven eller et familiemedlem. Dette er for så vidt helt oplagt at undersøge. En del af de forkerte handlinger, vi konfronteres med i vores daglige liv, udføres af personer, vi tilbringer vores tid sammen med – hvilket jo typisk er dem, vi står i et nært socialt forhold til.
Del:


