Myten om midtlivskrisen

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Når mennesker er halvvejs gennem livet, er der mange, som ramler ind i en periode med følelsesmæssig ustabilitet. Perioden kaldes midtlivskrise, og den gør, at man stiller spørgsmål til sin livsglæde og til valg foretaget tidligere i livet. Midtlivskrisen kan resultere i, at folk bliver skilt, siger deres job op, tager på rejse, pludselig køber ny bil eller måske får et ekstra barn.

Midtlivskrisen er flittigt portrætteret i populære film, tv-serier og bøger, såsom Desperate Housewives, Groundhog Day, Lost in Translation og De Utrolige.

Det, vi ved nu

Sandsynligvis er midtlivskrisen en af psykologiens mest sejlivede myter. Flere studier viser, at folk faktisk bliver gladere med alderen, og at mange tilsyneladende »virkelige« midtlivskriser er baseret på vores idé om midtlivskrisen, der er skabt af vestlig popkultur. Det skriver professor i psykologi og neurovidenskab ved University of Massachusetts Susan Krauss Whitbourne i Psychology Today.

Mennesker vil gerne fortolke hinandens livsførelse – så hvis ens 50-årige onkel har købt en dyr bil eller fået ny kæreste, bliver det set som en midtlivskrise, selvom det måske bare er et udtryk for realiseringen af en drøm.

Den nyeste forskning i midtlivskrisen er foretaget af Ulm University i Tyskland, hvor forskere udspurgte over 3.300 personer i alderen 18-99 og bad dem bedømme deres livsglæde på en talskala. Det viste sig, som tidligere forskning også har påpeget, at mennesker bliver gladere, jo ældre de bliver, indtil de når omkring 70 år, hvor dårligdom og alderdom begynder at begrænse livskvaliteten. Forskningsresultaterne indikerer, at mennesker generelt bliver bedre gennem livet til at sætte sig realistiske mål, der skaber livsglæde, og forfølge realistiske drømme.

Men …

Selvom midtlivskrisen godt kan lægges i graven, er det stadig ikke unormalt for folk i 40erne til 60erne at føle angst eller ubehag ved tanken om at blive ældre, hvilket kan resultere i følelsesmæssige nedture eller føre til depression. maje

Psychology Today 15. juni