I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I slutningen af maj 2021 udsendte et lokalråd for oprindelige folk i Kamloops i det vestlige Canada en chokerende pressemeddelelse om fundet af en massegrav med de jordiske rester af 215 børn ved en tidligere katolsk kostskole.

Fællesbillede ved Kamloops Indian Residential School i 1937. Skolen lukkede i 1978. Foto: National Center For Truth And Reconciliation, Scanpix
Fællesbillede ved Kamloops Indian Residential School i 1937. Skolen lukkede i 1978. Foto: National Center For Truth And Reconciliation, Scanpix

Historien gik verden rundt, og snart dukkede nye umarkerede grave op ved andre katolske skoler. Det udløste en omfattende vrede mod den katolske kirke, hvor 33 kirker blev brændt ned, og mange flere blev udsat for hærværk eller forsøg på brandstiftelse.

Premierminister Justin Trudeau undskyldte straks og beordrede officielle bygninger til at flage på halv mast i et halvt år. De årlige Canada Day-festligheder blev aflyst, og i al hast blev der bevilget halvanden milliard kroner til at undersøge gravene, opsætte mindesmærker og kompensere ofrene.

Få uger senere blev sagen behandlet i FN’s Menneskerettighedsråd, og i 2022 rejste pave Frans til Canada på en bodsrejse for at undskylde.

Det, vi ved nu

På trods af omfattende undersøgelser er der imidlertid endnu ikke fundet en eneste grav, heller ikke i Kamloops. Pressemeddelelsen viste sig at bygge på radarmålinger, som havde registreret underjordiske anomalier. Det blev fortolket som børnegrave, men det blev ikke undersøgt, inden anklagerne om overgreb gik verden rundt.

Det førende canadiske dagblad The Globe and Mail har på femårsdagen i lederartikel nu erkendt, at avisen samt mange medier og politikere ikke var kritiske nok, da de foreløbige undersøgelser blev gengivet som konstaterede massegrave.

Men …

De kritisable forhold på de katolske skoler er velkendte og veldokumenterede. Der var overdødelighed blandt eleverne, dårlige sanitære forhold, misbrug og overgreb. Dermed blev Canada fanget i en velkendt politisk mekanisme. Fordømmelsen kom hurtigt, fordi den gav moralsk klarhed, men erkendelsen kom langsomt, fordi den krævede, at man indrømmede, at klarheden hvilede på et usikkert grundlag.

Det politiske svigt blev næsten fuldendt, da det canadiske senats menneskerettighedskomité for to uger siden forsøgte at ændre den canadiske straffelov, så det kunne kriminaliseres som hadpropaganda at benægte eksistensen af massegravene. Forslaget blev få dage senere nedstemt i Senatet med stemmerne 41-32, men episoden viser, hvor tæt Canada var på at gøre en historisk debat til et strafferetligt spørgsmål.

The Globe and Mail, 31. maj, APTN News, 5. juni