Motion under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Det er tirsdag aften. Jeg skal beslutte, om jeg vil melde mig til fodboldtræningen i morgen aften. Jeg elsker fodbold, men det er februar, det er koldt, det er mørkt, og syningen er ved at gå op på den højre støvle.

Det går i det hele taget rigtig ringe med det løfte til mig selv om, at jeg skal i form igen. En kettlebell i hjørnet griner ad mig, og jeg har lige ædt et halvfrossent stykke lagkage, som jeg ellers havde svoret skulle gemmes til gæster.

Mon ikke De genkender den indre kamp mellem motionspligt og magelighed? I så fald har De videnskaben på Deres side. Al forskning viser, at fysisk aktivitet er den bedste medicin mod alt i lægehåndbogen, men samtidig at det er hundesvært at motivere menneskeracen til at bevæge sig. Denne udgave af Under lup handler om, hvorfor motion er godt, hvad det ikke er godt til, hvorfor mange ikke orker at dyrke den, og hvordan vi alligevel kommer afsted til træningen.

1. Fitnessinstruktøren eller jæger-samleren?

Der var engang, hvor vi godt gad at løbe – over en time om dagen. Det var dengang, det gjaldt vores liv, og vi løb efter byttedyr og bær. Hadza-folket i Tanzania er som tidsrejsende fra jæger-samler-stenalderen, og evolutionsbiologen David Raichlen har løbet i hælene på dem. Det interessante var ikke så meget, at hadzaerne ingen livsstilssygdomme havde, skriver Tine Eiby om Raichlens forskning. Det var mere, at de ved samtidig at løbe og tænke holdt både krop og hjerne i gang.

Det viser sig, at hjernen bedst holdes frisk og klar, hvis vi udfordrer den, mens vi bevæger os. Raichlen kalder det i artiklen vores »evolutionære hjerne-krop-forbindelse«, som blev grundlagt med vores »fødeskaffende løb«.

I et studie viste det sig, at dem, som cyklede og løste kognitive opgaver i stedet for enten kun at cykle eller løse opgaver, var bedst til at trække syv fra 500 og blive ved med at trække syv fra, mens de gik rundt i en hal.

Især orienteringsløb, tennis og boldspil som fodbold – selvfølgelig – er gode sportsformer, hvis man vil bevare forstanden.

Faktisk … var hyppigheden af demens blandt forsøgsdeltagere med lavt fysisk aktivitetsniveau i et andet studie dobbelt så stor som blandt dem, der havde høj aktivitet.

2. Hellere fed og fit

Den der lagkage. Måske jeg kunne brænde den af ved at melde mig til fodbold? Bortset fra at jeg ved, at der ingen videnskabelig substans er i at omregne kalorier til kilometer.

Man taber sig ikke af motion.

Jeg skrev om det for et år siden, men jeg har stadig selv svært ved at tro på det. »Må jeg lige få en pdf af den artikel?« skrev min dybt skeptiske og evigt løbende lillebror også.

Man skal kun dyrke få minutters motion om dagen for at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, demens, flere kræftformer, stress og tidlig død. Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for 35 forskellige sygdomstilstande, fortæller sundhedsprofessoren Bente Klarlund således i artiklen.

Men studie på studie viser, at man taber sig minimalt af motionen. Et studie testede, om forsøgspersoner kunne holde et vægttab efter en slankekur ved at møde op i et træningscenter to-tre gange om ugen i et år. Det kunne de ikke. De tog lige så meget på igen som kontrolgruppen.

Hypotesen er, at kroppen ser fedtet som forråd til knappe tider og derfor nødigt brænder det af. Træner man meget, sætter kroppen bare forbrændingen ned. Constrained total energy expenditure hedder hypotesen.

Faktisk … viste et forsøg, at efter ti måneder forbrændte en motionsgruppe og en kontrolgruppe lige mange kalorier om dagen.

3. Siger du, jeg SKAL?

Det er motionsforskernes helt store hovedpine, hvorfor det er så svært at få almindelige mennesker til at svede regelmæssigt.

Adskillige eksperter har derfor testet den ene legende motionsform efter den anden. Den seneste trend er bare at forkorte aktiviteten ned til så få sekunder som muligt. HIIT – højintensitetsintervaltræning – lover enorme sundhedsgevinster ved at brage igennem med omkring 90 procent af den maksimale ydeevne i korte, eksplosive sprint. Men det er alt, alt for hårdt, og de fleste falder fra. Det viser sig, at tiden slet ikke er en udfordring, det er i stedet lysten.

I artiklen »30 sekunder i helvede« er påstanden, at det ikke er motiverende at få at vide, at vi skal motionere, eller at det er sundt.

»Lægen kan sige, at du skal til at dyrke motion, for ellers lever du ikke ret meget længere. Den form for motivation er meget kvantitativ. Men kvaliteten af motivationen er lav, fordi du bliver presset til det. Vi skal sørge for, at motivationen er af en højere kvalitet, siger motionspsykologen Cecilie Thøgersen-Ntoumani.

Så hvad kan motivere? Det sociale aspekt. At vi dyrker motion sammen som for eksempel til fodbold.

Behøver jeg flere incitamenter for at komme afsted? Måske lige denne:

Faktisk … viser det sig, at fysisk aktive mennesker lever op til syv år længere end inaktive.

I virkeligheden var der ingen indre kamp. Jeg skal da til fodbold. Det skal jeg, fordi det er 1,5 times glæde og grin.

Alle former for fysisk aktivitet er sunde, selv en tur op ad trappen eller en gåtur rundt i stuen med støvsugeren. Der findes ikke én magisk træningsform eller -længde, og det kan altså godt betale sig at bruge tid på at finde lige netop den form, som giver en velvære.

Jeg har fundet min. Jeg skal ud og reparere en støvle.

Om 14 dage vender vi tilbage i indbakken. Har De forslag til emner, ris eller ros, er De velkommen til at skrive til ideer@weekendavisen.dk. Indtil da kan alle skrive sig op til at modtage nyhedsbrevet her.

Venlig hilsen

Gunver Lystbæk Vestergaard
Videnskabsjournalist