Konvertit. Cat Stevens har leveret musik til både Højskolesangbogen og den globale jihadisme.
Morgensang i kalifatet
For et par år siden gjorde Højskolesangbogen sig bemærket, da redaktionen inkluderede sangen »Ramadan i København« i sangbogens 19. udgave. Som titlen angiver, handler det om den muslimske fastemåned, sådan som den kan tage sig ud ved daggry og solnedgang i hovedstaden.
Det er nok for meget at sige, at »Ramadan i København« gav anledning til kontrovers. Men enkelte syntes ikke, at sangen rimede på Højskolesangbogens grundtvigianske aner. I hvert fald var denne muslimske tilføjelse noget nyt, og jeg har altid troet, at sangen var Højskolesangbogens eneste muslimske bidrag.
Del: