Mars under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Det er aldrig rumvæsner … indtil det er. Sådan lyder et berømt citat, som ingen kan huske, hvor stammer fra. Pointen er, at forskere først bliver overbevist om, at de har opdaget fremmed liv, når de kan udelukke alle andre hypoteser. Hvis en vulkan, solens stråler, et meteornedslag kan forklare de sære mineraler, så er det ikke liv, uanset hvor usandsynlige de geokemiske ideer er.

Holdet bag Perseverance-roveren, som triller rundt på Mars, har netop fundet en bizar leopardprikket sten på bredden af en fortidig, udtørret flod. Så er det liv? Astrobiologerne hos NASA tigger om at få penge til at hente klippestykket ned til Jorden, mens deres præsident, Donald Trump, er ivrig efter at flyve den anden vej og spidde marsoverfladen med et amerikansk flag.

Her er tre anbefalinger til artikler fra Weekendavisen, som belyser, hvordan udforskningen af Mars ikke kun handler om spektrografer og robotbiler, men også om storpolitik og egoer.

1. Mineralerne

Der lød noget af et nyhedsbrag onsdag i sidste uge, da NASA turde sige, at de havde fundet »potentielle biosignaturer« på Mars. Biosignaturen fanget i roverens forlygter var dog ikke en marsmand. Ej heller en forstenet mikrobe. Fundet var mere indirekte. Det bestod af mineraler, som vi på Jorden typisk forbinder med liv.

At bestemme, om et mineral er lavet af liv eller af en ren kemisk proces, svarer til at kigge på en vandpyt i indkørslen og afgøre, om det er regnvand eller spildt vand fra en haveslange. Vandet er det samme. Det er processen, formen, konteksten, som er afgørende.

Selv på Jorden har geologerne deres hyr med at kategorisere, hvornår et bestemt mineral stammer fra liv eller ikkeliv. De stridigheder har direkte indflydelse på, hvor svært det bliver at tyde biosignaturer fra Mars.

Geologerne har således ikke afleveret en tjekliste til astrobiologerne endnu, og derfor er det tvivlsomt, om man overhovedet i et laboratorium kan afgøre, om de leopardpletter er efterladt af rumliv.

I sidste uge beskrev vi her i avisen, hvordan vi har stået her før. I 1976 og i 1996. Forskere påstod begge gange, at de var ret sikre på, at de havde fundet beviser på liv ude i det røde sand.

Faktisk … var avisoverskrifterne i 1996 meget vildere end i sidste uge og helt uden forbehold: »Mars har haft liv«, »Liv på Mars«, »Spor af liv på Mars«.

2. Den næste Armstrong

Selv hvis der ikke allerede er liv på Mars, kommer der det nok en dag.

Pressemeddelelsen fra NASA om leopardpletterne havde i hvert fald et par interessante citater fra organisationens topchef Sean Duffy. For det første mindede han om, at Perseverance jo blev sendt op under Trumps første præsidentperiode. For det andet understregede han, at NASA stadig vil forfølge målet om at »sætte amerikanske støvler i jorden på Mars«.

Duffy er Trumps mand. Han taler til hans ego, og det siger, at Trump vil til Mars. Dengang Trump endnu var venner med Elon Musk, var deres fælles drøm at erobre planeten. Nu kan det være, at de starter deres eget interne rumkapløb. NASA mod SpaceX – med Kina ude på bane tre. Ved nærmere eftertanke er Trump nok død, inden det rumskib kommer afsted. Mennesker på Mars er stadig halvt science fiction.

Markus Bernsen har skrevet om, hvordan Trump ser en ny amerikansk guldalder for sig, og hvordan den indebærer at flytte grænserne for USAs imperium ud i Solsystemet.

Faktisk … nævnte Trump direkte i sin indsættelsestale to territorier, som han vil plante det amerikanske flag på: Panamakanalen og Mars.

3. Levende hjem

Det er ikke til at sige, om det bliver lettest for ham at indtage Panamakanalen eller Mars. Men i årtier har der været flere forslag til det sidste end til det første.

Månen landede menneskecivilisationen på i 1969, og så skulle man ellers tro, at det næste naturlige øhop i universet var Mars. Men sådan gik det ikke. Der er små 400.000 kilometer ud til Månen. Når Mars er tættest på, er der over 100 gange så langt – 54 millioner kilometer. Astronauter sendt så langt væk skal kunne klare sig selv i flere år. De kan godt sende og modtage båndede videohilsner og mails, men de har ingen muligheder for at ringe 112. De er prisgivet ligesom fortidens polarfarer.

Er det risikoen værd?

Thomas Schumann lader eksperter diskutere frem og tilbage i sin artikel om, hvorvidt det er okay at gamble med astronauters liv, når målet er at udforske rummet.

En af eksperterne er rumfartsingeniøren Robert Zubrin, der støtter en kolonisering af Mars og i sin bog The Case for Space argumenterer for, at menneskets bosættelse af planeter og asteroider vil give os mere frihed, mere sikkerhed, større viden om universets mest fundamentale spørgsmål og i det hele taget en lysere og bedre fremtid.

Faktisk … har den danske astronaut Andreas Mogensen allerede bekendtgjort, at han siger ja tak, hvis han får en invitation til at tage med på turen til Mars.

Ventetiden kan han så passende bruge på noget efteruddannelse i geologi og mineralogi, så han på stedet kan afgøre, om leopardpletterne er efterladt af marskræ. Så slår vi to fluer med et smæk.

Nyhedsbrevet er tilbage igen om 14 dage – indtil da tager vi gerne imod ris, ros og kommentarer på ideer@weekendavisen.dk, og De er som altid velkommen til at dele Under lup med andre. Alle kan skrive sig op til nyhedsbrevet her.

De bedste hilsner

Gunver Lystbæk Vestergård
Videnskabsjournalist