Pioner. Niels Stensen kunne håndtere en skalpelkniv som ingen anden, og analytisk var han lige så skarp. En korrekt forståelse af spyt, sved, tårer og det menneskelige hjerte hører til hans videnskabelige bedrifter.
Manden, der gjorde hjertet til en muskel
I begyndelsen af 1660, mens København stadig var under svensk belejring, lykkedes det den unge guldsmedesøn og lægestuderende Niels Stensen (1638-1686) at slippe ud af byen for at begynde sin obligatoriske medicinske dannelsesrejse.
Med sig i bagagen havde han en solid naturvidenskabelig grunduddannelse fra Vor Frue Skole og Københavns Universitet. Hans lærer og vejleder på universitetet, professor i medicin og anatomi Thomas Bartholin, havde i 1653 opnået international berømmelse ved sin opdagelse af et helt nyt karsystem, lymfekarrene. Bartholin havde opnået sine resultater ved brug af den empiriske forskningsmetode, som gik ud på at udforske naturen og bevise dens hemmeligheder gennem sikre iagttagelser med egne sanser frem for at basere sin viden på antikkens dogmer, tykke bøger og spekulative teorier.
Del:
