Falsificeret. Vi troede, at fossilet Lucy var sin tids eneste menneskelignende art, men sådan har det formentlig ikke været.
Lucy var ikke alene
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
En af menneskets tidlige forfædre er fossilet Lucy. Hun tilhører den menneskelignende art A. afarensis, som levede i det østlige Afrika for 3,8 til 3 millioner år siden.
Lucy har haft stor betydning for forståelsen af menneskets tidlige udvikling, og grundlæggende har tanken været, at evolutionen foregik nogenlunde lineært, så den ene art afløste den anden.
Det, vi ved nu
Men nu viser det sig, at forskellige arter, der repræsenterer forskellige udviklingstrin, kan have levet på samme tid og sted. I flere år har forskere undersøgt mystiske knoglestumper, og nu konkluderer de i et nyt studie i Nature, at der fandtes en anden menneskelignende art, som levede side om side med A. afarensis for tre-fire millioner år siden. Det drejer sig som arten A. deyiremeda.
Forskernes konklusion er især baseret på en stump af en benknogle, der blev fundet i 2009. Til at begynde med var der uenighed om, hvilken art benknoglen tilhørte, men efter at der er gjort flere knoglefund i samme område, føler forskerne sig nu sikre på, at knoglen tilhører en anden art end Lucy. Måske arten A. deyiremeda. Forskellen på de to menneskearter er blandt andet, at A. deyiremeda virker mindre udviklet end Lucys art. Der er fundet kæbeknogler, som indikerer, at A. deyiremeda primært levede af planter, ligesom arten har en stor storetå, hvilket gør det lettere at klatre i træer.
På mange områder virker A. deyiremeda til at være en blanding af A. afarensis og arten A. anamensis, der levede for 4,2 til 3,8 millioner år siden. Nogle forskere gætter derfor på, at A. deyiremeda kan være et mellemled mellem de to arter, men der mangler stadig evidens til at bakke hypotesen op.
Men ...
Nogle forskere argumenterer også for, at A. deyiremeda slet ikke er sin egen art, men derimod blot knoglestumper fra A. anamensis. Det skyldes, at der er fundet så få knogler af begge arter, at der ikke er nogen hele skeletter at sammenligne med.
Nature, 26. november
Del:
