I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Når en kraftig solstorm rammer Jordens magnetfelt, sætter den gang i elektriske strømme, som kan skabe nordlys, men også skade satellitter og elnettet.

Jo kraftigere solvinden er, desto kraftigere bliver reaktionen i Jordens magnetosfære, men kun til et vist punkt. Målinger gennem flere årtier har vist, at sammenhængen flader ud under de kraftigste solstorme, og Jordens magnetosfære ser ud til at have et mætningspunkt, hvor en endnu kraftigere solvind ikke længere giver en tilsvarende kraftigere reaktion.

Gennem årene er der fremsat mindst ti forskellige fysiske forklaringer på, hvorfor magnetosfæren sætter denne grænse.

Solvind skaber ikke kun nordlys men kan også skade satelitter og elnettet. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix. 

Det, vi ved nu

Solvinden måles normalt fra en satellit omkring 1,5 millioner kilometer fra Jorden i retning mod Solen, og forskerne beregner derefter, hvilken solvind der senere rammer magnetosfæren.

Det giver imidlertid en usikkerhed i beregningen af, hvor kraftig solvinden faktisk er, når den rammer Jorden.

Et forskerhold fra NASA Goddard har nu undersøgt mere end en million satellitmålinger tættere på Jorden, hvor usikkerheden er mindre. Her forsvandt mætningspunktet, så Jordens respons fortsatte med at vokse med solvindens styrke.

Det tyder på, at den hidtidige mætningskurve i hvert fald delvis skyldtes den måde, solvinden ved Jorden blev beregnet på.

Forklaringen er, at den tidligere metode især overvurderede de mest ekstreme værdier. Fordi meget kraftige solvinde er sjældnere end lidt svagere, vil en ekstrem beregnet værdi oftere være en overvurdering af en svagere solvind end en undervurdering af en endnu kraftigere. Derfor kom Jordens reaktion til at se for svag ud.

Men …

Studiet undersøgte især polarområderne, og det betyder ikke, at alle virkninger af en solstorm nødvendigvis vokser uden begrænsning. Men det ser ud til, at det fænomen, som forskerne har forsøgt at forklare i årtier, skyldes statistik snarere end fysik.

Nature, 15. juli