Saturn har 274 måner – i hvert fald ifølge de seneste optegnelser. En af de store er ismånen Enceladus, og den er faktisk det sted i solsystemet, hvor det regnes for mest lovende at lede efter liv. Under den dybfrosne overflade gemmer sig et globalt hav, og fra revner ved månens sydpol sprøjtes ispartikler og vand ud i rummet.

Nu viser hele to nye studier fra Freie Universität i Berlin, at denne detalje sandsynligvis gør det nemmere end hidtil antaget at finde spor af liv. I det ene studie har planetologerne blandt andet analyseret data fra rumsonden Cassini og fundet, at vanddråber fra overfladen af Enceladus’ hav ikke fryser øjeblikkeligt, når vanddamp bringer dem med sig ud gennem revner i isen. I stedet fryser dråberne langsomt, og undervejs bliver forskellige stoffer skilt fra hinanden. Salte og andre molekyler samler sig derfor forskellige steder i de frosne dråber. Når dråberne rammer væggene i isens revner, bliver de slået i stykker til bittesmå ispartikler.

En af Saturns 274 måner er ismånen Enceladus, hvor det regnes for at være det mest lovende sted at lede efter liv i solsystemet. Foto: NASA, JPL-Caltech, Scanpix.

Det betyder, at partiklerne kan have en høj koncentration af ét bestemt stof. Det er en oprensning, forskerne normalt selv må foretage i laboratoriet, og det kan være særlig nyttigt, når man skal undersøge, om der er mikroorganismer i månehavet. Hvis man fanger et fragment med materiale fra mikroorganismer, vil det nemlig være koncentreret og lettere at opdage.

Endnu ved planetologerne ikke, om der er liv på ismånen, men de to studier peger på, at hvis der er, kan fremtidige rummissioner have lettere ved at finde sporene.

Science Advances, 25. september