I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede vi vidste

Har man fulgt med i den seneste sæson af HBOs populære hospitalsserie The Pitt – en moderne arvtager for 1990ernes Skadestuen – har man set, hvordan den nytilkomne overlæge, dr. Al-Hashimi, forsøger at få skadestuens unge læger til at bruge kunstig intelligens til at skrive patienternes journaler: I stedet for at lægerne skal bruge dyrebar tid på at tage notater og skrive dem ind på en computer, lader man et AI-program lytte med, lave en sammenfatning af de relevante oplysninger og lægge dem direkte ind i systemet.

Også på danske hospitaler drømmer man i disse år om at bruge kunstig intelligens og talegenkendelse til at effektivisere arbejdet med journalerne. Men en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet viser, at de nye teknologier, som skulle give lægerne mindre administrativt arbejde og mere tid til kerneopgaverne, ofte ender med at gøre det stik modsatte.

Nyt studie viser, at brugen af AI i lægers arbejde betyder, at de ofte ender med at bruge værdifuld arbejdstid på at rette fejl, oplære algoritmer og lave administrativt arbejde. Arkivfoto: Clemens Bilan
Nyt studie viser, at brugen af AI i lægers arbejde betyder, at de ofte ender med at bruge værdifuld arbejdstid på at rette fejl, oplære algoritmer og lave administrativt arbejde. Arkivfoto: Clemens Bilan

Det, vi ved nu

I sin ph.d.-afhandling i informationsvidenskab har Silja Vase i en periode på to år fulgt læger, sekretærer og it-personales forsøg på at bruge AI til at udarbejde journaler på et dansk hospital. Forskningen er baseret på en kombination af etnografiske feltstudier, observationer og interview med personalet.

I en række studier viser hun, hvordan lægerne i praksis ender med at bruge værdifuld arbejdstid på at rette fejl, oplære algoritmer og løse administrative opgaver, som før lå hos sekretærerne. Det tager dyrebar tid fra patientbehandlingen, konkluderer Vase.

Ifølge hendes beregninger blev lægerne afbrudt omkring 600 gange om måneden, fordi de skulle stoppe op og rette i teksten. Det svarer til, at hver læge i gennemsnit oplevede flere end 40 afbrydelser pr. vagt.

Men …

Når lægerne retter et forkert ord eller en skæv formulering, retter det ikke bare fejl i deres egen journal, det fungerer også som træningsdata til systemets sprogmodel. På den måde forbedres algoritmen løbende, og i princippet kan det betyde færre fejl og afbrydelser i fremtiden. Studiet viser dog, at det indtil videre er svært for lægerne at gennemskue, om deres dataarbejde faktisk nytter noget. Cecilie Cronwald

Københavns Universitet, 17. marts