Orgasmer er hotte. De er både eftertragtede og til debat. Nogle vil måske mene, at det altid har forholdt sig sådan, men i de senere år er der sket noget med den offentlige samtale om sex. 

Forskere er begyndt at tale om en orgasmekløft mellem kønnene; at kvinder får færre orgasmer end mænd, når de to køn dyrker sex sammen. De er også begyndt at tale om, hvordan vi kommer den ulighed til livs.