Forskerfejden. Kan man forske i åndelighed og eksistentiel sorg, hvis man samtidig er medlem af en kristen kult? En sag fra Odense vækker videnskabsetiske spørgsmål.
Kultvidenskab og videnskabskulter
Kan man forske objektivt i åndelighed, hvis man er medlem af en kristen kult? Det spørgsmål blev for to uger siden stillet her i sektionen i kølvandet på sagen om en SDU-professor, der er anklaget for at forsøge at hverve en potentiel ph.d.-studerende til sin religiøse bevægelse. Sagen er usædvanlig, men sammenblandingen af videnskab og overbevisning er langtfra ny i videnskaben.
De fleste kan sikkert huske Pythagoras' læresætning fra skolen. Det er den med a2+b2=c2. Sætningen var kendt allerede af babylonske matematikere, men den har fået navn efter den græske filosof Pythagoras, der levede cirka 500 før vor tidsregning. Pythagoras grundlagde en form for kult, der sammenblandede religiøse leveregler og ritualer med proto-videnskabelige forsøg på at forstå, hvordan verden hænger sammen. Som et centralt dogme hævdede pythagoræerne, at alt kan beskrives med hele tal eller forholdet mellem hele tal. Det store fokus på aritmetik førte også til reelle gennembrud inden for talteori, og begreber som lige, ulige og perfekte tal siges at stamme fra pythagoræerne. Paradoksalt nok var pythagoræernes største resultat et bevis for, at man ikke kan beskrive forholdet mellem siden og diagonalen i et kvadrat med hele tal; der findes ikke en brøk p/q, som ganget med siden giver diagonalens længde. Resultatet var i direkte modstrid med kultens centrale dogme om, at verden kan beskrives med hele tal, og ifølge legenden forsøgte pythagoræerne af den grund at holde det skjult.
Del:
