Falsificeret. Nyt studie afdækker dyrs risiko for at udvikle kræft, så vi mennesker kan lære af de andre arters forsvarsmekanismer.
Kræft i dyreriget
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Kræft rammer ikke kun mennesker, men også dyr. Ved at undersøge andre arters forsvar og modstandskraft håber forskere at opdage naturlige mekanismer, der kan bruges til at forbedre kræftbehandlingen. Umiddelbart skulle man tro, at store dyr som elefanter og giraffer ville have større kræftrisiko end små dyr som mus og frøer, simpelthen fordi de store dyr har flere celler i kroppen, der kan mutere til en kræftcelle. Men i 1977 blev den teori aflivet af statistikeren Richard Peto, og den manglende sammenhæng mellem kropsstørrelse og kræftrisiko i dyreriget blev kendt som Petos paradoks.
Det, vi ved nu
Nu gør et nyt studie i PNAS op med den 45 år gamle antagelse. Forskere fra University of Reading, University College London og The Johns Hopkins University School of Medicine har undersøgt cancerdata fra 263 arter på tværs af fire dyregrupper – pattedyr, fugle, padder og krybdyr. Og ifølge deres resultater har store dyr generelt højere kræftrisiko end små dyr – elefanten er således mere udsat end musen.
Men …
Der er dog undtagelser. Dyr, der relativt hurtigt voksede i størrelse i deres evolutionære udvikling, har tilsyneladende udviklet mekanismer, der øger kontrollen med cellevækst og dermed beskytter mod cancer. Det gælder for eksempel elefanten, der »kun« har samme kræftrisiko som en tiger, selvom den er ti gange større.
Der er også dyr, der slet ikke passer ind i teorien: Ifølge studiet har undulaten en 40 gange højere kræftrate, end man ville forvente ud fra dens 30 gram store krop, mens nøgenrotten nærmest ingen kræftforekomst har. fogh
University of Reading, 24. februar
Del:
