Plage. Hvordan får vi has på den storædende iberiske skovsnegl? Det bliver svært, men forskere har en plan.

Komplot mod dræbersneglen

Alt var bedre i gamle dage. De fleste vil nok mene, at det udsagn rummer en vis mængde selvbedrag, men på ét felt er det sandt: Tilbage i slutningen af forrige århundrede kunne man træde barfodet ud i sin have uden risiko for at få en slimet dræbersnegl mellem tæerne. Værre endnu er selvfølgelig den skade, som den invasive art, der også er kendt som den iberiske skovsnegl eller Arion vulgaris, påfører planterne, mens den ikke gør noget specielt godt for miljøet til gengæld. Altså ren lose-lose.

Især denne sommer har plagen fyldt meget og stillet mange danskere over for en sisyfosopgave: Selv hvis man er ude med saksen og guillotinerer dem både morgen og aften, vender de tilbage, ofte i tilsyneladende endnu større antal end før. I løbet af de seneste årtier har den upopulære snegl bredt sig fra sydligere breddegrader, hvor et generelt tørrere klima har holdt den i ave, til Danmark og andre dele af Nordeuropa, der med mere fugtige klimaforhold giver betydeligt bedre muligheder for trivsel. Men der er måske lys for enden af tunnelen: Forskere rundtom i verden undersøger metoder til mere effektiv bekæmpelse af dræbersneglene.

peha
(f. 1968) bringer Det Fjerne Østen nærmere som Weekendavisens Asienkorrespondent. Ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk. Taler og læser kinesisk og japansk. Har som journalist i Østasien bl.a. for AFP, Bloomberg og Financial Times i de seneste 30 år rapporteret fra samtlige kinesiske provinser og alle regionens lande, inklusive Nordkorea. Forfatter til ni bøger udgivet på dansk, engelsk, kinesisk og rumænsk, herunder New York Times-bestselleren Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze og senest Grønland i krig: Spillet om Arktis 1939-45.

Andre læser også