Kimen til et langt liv

Gennem de seneste år har der været øget fokus på longevity – altså hvordan den rette livsstil kan forlænge levealderen og øge muligheden for en rask alderdom. Men evnen til at leve sundt og længe er også forbundet med de gener, man har arvet fra sin mor og far, og netop den del af ligningen ser et nyt studie nærmere på. Det er udført af biomedicinere ved Leiden Universitet i Holland og er netop blevet præsenteret på den årlige konference European Society of Human Genetics i Göteborg.

Forskerne har ikke bare undersøgt arvemasse fra personer med høj levealder, men fra hele 212 søskendegrupper fra familier, hvor flere generationer har haft usædvanlig lang levealder og først udviklet kroniske sygdomme sent i livet. Forskerne har identificeret fire genetiske områder, hvor gener for lang levealder sandsynligvis findes, og analyserne peger på 12 sjældne varianter, som kan spille en rolle for, hvor gamle vi kan blive. En af varianterne blev fundet i genet CGAS, som tidligere er blevet koblet til aldringsprocesser. Genet spiller en rolle i kroppens inflammatoriske respons, når en celle viser tegn på infektion eller skade. Resultaterne tyder på, at nogle mennesker kun har én aktiv kopi af dette gen frem for de to kopier, man oftest ser. Det kan muligvis dæmpe inflammationsreaktionen uden at svække evnen til at bekæmpe infektioner.

Forskerne understreger dog, at CGAS også er forbundet med komplekse biologiske mekanismer, så der er brug for flere forsøg på levende organismer, før man kan konkludere, om fundene har reel betydning for levealder og sund aldring. Den familiemæssige tilgang kan dog stadig hjælpe med at skelne mellem, hvad der er drevet af henholdsvis genetik og miljø, når det gælder drømmen om et langt og sundt liv.

European Society of Human Genetics, 15. juni