Bag om angsten

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Hvordan forklarer man patienter med angst, hvordan de skal forstå deres lidelse? Lidt groft sat op tilbyder forskningen to veje at gå: Klinikeren kan give en genetisk forklaring, der lægger vægt på arvelighed i familien og polygenetisk risikoscore, der kan prædisponere én for ængstelige adfærdsmønstre. Eller klinikeren kan give en evolutionær forklaring, der forstår angst som en overlevelsesmekanisme, der i forhistorisk tid har hjulpet mennesker med at opdage farer og trusler i tide. Da det ofte har været bedre at reagere en gang for meget end en gang for lidt, kan alarmsystemet blive overfølsomt og derfor føre til uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Ifølge forskere ved University of Cambridge fylder den genetiske tilgang i dag mere i uddannelsen af psykiatere og psykologer end den evolutionære.

Det, vi ved nu

Men for patienterne ser den evolutionære forklaringsmodel ud til at være mere nyttig, antyder et nyt studie anført af forskerne ved Cambridge.

De har udført et lodtrækningsforsøg, hvor 171 psykiatere og andre klinikere fra Storbritannien og Irland blev tilfældigt fordelt i to grupper, der blev præsenteret for hver sin forklaringsmodel og udspurgt før og efter om deres syn på nytteværdien og patientgruppen.

Resultaterne viser, at klinikere ofte finder det nyttigt at anvende en evolutionær forklaring på angstsymptomer i praksis. Det vil i højere grad skabe ro og håb om bedring hos patienterne, svarer de, mens fokus på genetik omvendt kan give det indtryk, at der ikke er noget at gøre.

»En forståelse af angst som en overaktiv overlevelsesmekanisme kan hjælpe patienter med at se deres symptomer som overdrevne udtryk for en positiv mekanisme og ikke som tegn på en hjerne, der er i stykker,« siger Adam Hunt, en af forskerne bag studiet.

Men …

Studiet har ikke undersøgt den direkte effekt på patienter, men antager, at klinikeres indstilling også vil påvirke dem og deres behandlingsforløb. I opfølgende studier vil forskerne afprøve mere direkte, om det giver bedre resultater, når evolutionærpsykologi inddrages i den psykoedukation, man tilbyder patienter med angst.

British Journal of Psychiatry, 6. maj