Splittelse. Hvad skal en arkæolog gøre i en tid, hvor de største fund er forbi, og dna-forskning leverer de nye indsigter? På konference afsøges fagets fremtid – og måske findes svaret i en lattergaspatron, et antikvariat eller et futuristisk fremtidsscenarie.
Kærlighed til det gamle
Man skulle ikke tro det, men arkæologi er en videnskab i konstant forandring. I forhold til hvor støvet og statisk faget kan virke udefra, tilpasser arkæologer hele tiden deres forståelse af fortiden; nye fund, dateringer og naturvidenskabelige analyser betyder, at kronologier må revideres, narrativer omskrives, og teorier forkastes.
Et af de største videnskabelige jordskælv skete i løbet af 2010erne, hvor nye naturvidenskabelige metoder rokkede ved de eksisterende dogmer. Med strontiumisotopanalyser og ancient dna-studier kom emner som migration, mobilitet og vold med ét på tale: overgangen fra jæger-samler-stenalder til bondestenalder var resultatet af en migration, Egtvedpigen er ikke nødvendigvis fra Egtved, og nomader fra de ukrainske stepper indvandrede til Europa mellem år 3000 og 2800 før vor tidsregning i et så stort antal, at det aldrig er set siden.
Del:
