Forskerklumme. Videnskabens superværktøj er algoritmer, der kan hive indsigter ud af enorme mængder data. Men tal kan ikke tale for sig selv, og der skal ikke mere end et enkelt spørgsmål til at afsløre, hvor dumme algoritmerne stadig er.
Havde Kierkegaard en smartphone?
Det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine bragte ved årtusindeskiftet en liste over de 11 vigtigste medicinske landvindinger i de sidste tusind år. En af disse var anvendelsen af statistik i medicin. Det stod nævnt side om side med andre essentielle opdagelser som menneskets anatomi og fysiologi.
Der er ingen tvivl om, at statistik har spillet og spiller en enorm rolle i at forstå og afdække, hvordan verden hænger sammen, og mange videnskabelige opdagelser er først blevet gjort udelukkende ved statistisk analyse af data – først senere er de underliggende mekanismer blevet opdaget og forstået.
Del: