Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Så går det snart løs igen. Om præcis to uger er det juleaften, og studier viser ikke så overraskende, at langt de fleste danskere fejrer jul. Men hvor højtiden for nogle er årets højdepunkt, er andre hellere fri.

Sidste år proklamerede avisens selverklærede »traditionsfornægter« Lone Frank i et essay, at hun er en af de seks procent danskere, der helt har valgt julefejringen fra og foretrækker at rejse væk, mens alle os andre danser om træet og pakker gaver ud. 

Men hvad er det, der gør julen så særlig, at de fleste har behov for enten at fejre den med liv og sjæl eller fravælge den helt? Det dykker dette nyhedsbrev ned i.

Nyhedsbrev: Under lup

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev, hvor vi bruger forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den. Udsendes hver anden uge.

1. Jul alle vegne

Desværre ser det ud til, at hvor end Lone Frank rejser hen, vil hun se et juletræ. For selvom julen er en kristen tradition, har den bredt sig til det meste af verden, og der er i dag julemarkeder i buddhistiske Singapore, juletræer i islamistiske Dubai og juledekorationer i shintoistiske Japan.

Hele verden har tilsyneladende forelsket sig i julen, og der er flere gode grunde til, at det er netop denne højtid fremfor eid, hanukkah eller asiatisk nytår, der fejres globalt. En af årsagerne er, at julen er gået fra primært at være en kristen fest til en familiehøjtid, der har givet plads til, at hvert land har indført deres egne traditioner. Og så har det også at gøre med en god portion vestlig soft power, som De kan læse mere om i denne artikel, der også forsøger at svare på, om julen vil have samme kulturelle status om 100 år.

Faktisk … er moderne julefejringer og -traditioner så langt fra deres oprindelige kristne rødder, at julen i dag dårligt kan kaldes en kristen højtid, vurderer lektor ved University of Arkansas Thomas Adam.

2. Svigermors jul

Selvom danskere sammenlignet med folk i andre lande har meget enslignende juletraditioner, bliver juleaften ikke holdt på præcis samme måde i alle danske hjem. Og for nogle kan selv de helt små ændringer – såsom om der serveres and eller flæskesteg, eller om mors nye kæreste er med eller ej – være afgørende for, hvorvidt højtiden opfattes som en god oplevelse eller ej. For juleaften er ét langt kompliceret ritual, som hver familie gør en anelse forskelligt, og der skal derfor ikke meget til, før noget føles forkert.

»Kort sagt gør traditionerne, at julen føles afslappende. Så hvis man piller ved dem, kommer der et usikkerhedsmoment, og så bliver det svært at slappe af, selv hvis der kun er tale om en lille ændring,« siger traditionsforsker Caroline Nyvang fra Det Kgl. Bibliotek.

Den ultimative test for mange er derfor den første jul med svigerfamilien, der er fuld af uskrevne regler og traditioner, man måske ikke kender hjemmefra. Og så sker der også ofte noget med ens partner juleaften, som kan være meget svært at bevidne, skriver jeg i denne artikel.

Faktisk … antyder et hollandsk studie af tarmbakterier, at folk, der fejrer jul med svigerfamilien, bliver mere stressede, mens dem, der fejrer med deres egen, føler mindre stress sammenlignet med hverdagen. Studiet er dog så småt, at det vil kræve yderligere forskning at kunne konkludere noget.

3. Traditionen, mange vil af med

En fast del af de fleste danskeres jul er fællessange. Både dem, der synges i kirken, men ikke mindst de sange, der bliver sunget omkring juletræet. Men netop fællessangen er en tradition, mange helst var fri for. De finder det pinligt eller decideret ubehageligt.

»Hvorfor skal alle presses ned i den her fællessangskabelon og være så pæn og yndig. Rammerne er så rigide. Det er så kontrolleret. Alle skal synge på samme tid og stå stille med hænderne i siden,« siger musikeren Dorte, der ellers bliver betalt for at lede fællessang, i Gunver Lystbæk Vestergårds artikel. Her er i hvert fald én juletradition, man måske godt kunne lave om på.

Faktisk … bryder mere end hver femte dansker sig ikke om fællessang, og mere end hver fjerde synes, at det hurtigt bliver tåkrummende at synge sammen, viser et studie fra 2022.

Men selvom juletraditionerne kan være grænseoverskridende, irriterende eller bare pinlige, er de også med til at gøre julen til noget særligt. Og det er til gavn for langt de fleste danskere. I hvert fald viste en undersøgelse fra sidste år, at flere end otte ud af ti voksne glæder sig til julen. Det er formentlig endnu flere børn.

Det var årets sidste nyhedsbrev. Ideer-redaktionen vender tilbage til januar – ris, ros og forslag til emner modtages på ideer@weekendavisen.dk. Indtil da kan alle skrive sig op til at modtage Under lup her.

Glædelig jul.

Malene Jensen
Journalist