Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev 'Under lup'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Jeg kan lige så godt afsløre det med det samme: Det er næsten umuligt at give en perfekt gave. Videnskaben har en lang tradition for at studere gaver, og rigtig mange studier handler om alt det, der kan gå galt: skæve forventninger, forlegenhed, skuffelse og brudte forbindelser.

En gavegiver er heller aldrig ren i hjertet – der er altid en forventning om at få noget igen, og for nogle ødelægger det hele fornøjelsen. »En gusten byttehandel,« skrev Lone Frank her i avisen sidste jul og udfoldede, hvordan det moderne juleritual er blevet til »transaktioner, der blot poserer som generøsitet«.

Collage: Liv Ajse. Originalfoto: Adobe Stock
Collage: Liv Ajse. Originalfoto: Adobe Stock

Jeg er helt uenig. Det afslører ikke verden som kold og kynisk, at den, der giver en gave, forventer at få noget retur. Tværtimod er det en smuk sandhed, at ethvert fællesskab forpligter, og at ingen kan nøjes med at tage imod. Vi skal give noget til hinanden for at høre sammen.

Derfor er jeg selv en glad deltager i gaveræset og kaster mig hvert år ud i det umulige projekt med at gætte mine nærmestes dybeste juleønsker. For det har værdi i sig selv, at vi gør forsøget.

Og så kan man jo altid håbe, at et par videnskabelige indsigter vil gøre træfsikkerheden lidt større. Ud fra det fromme ønske kommer her tre forskningsbaserede artikler om gaver.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Den dårlige gave

Russell Belk er en af de mest markante forskere i gavers sociale betydning, og når man hører hans definition af den perfekte gave, er det ikke så svært at forstå, hvorfor den indtræffer så sjældent:

»Den perfekte gave er jo, at en af dine nærmeste har kigget dybt ind i dit hjerte og fundet en gave, som du virkelig elsker, men som du ikke engang selv vidste, at du drømte om,« siger han i denne artikel.

Det er jo nærmest umuligt at indfri. Paradokset er, at det netop er det usagte, der gør gaven til et troværdigt symbol på giverens relation til modtageren, så derfor kan vi heller ikke eliminere risikoen for dårlige gaver med ønskelister – så kommer vi i hvert fald aldrig i nærheden af overraskelsens magi.

Faktisk … spilder amerikanerne flere milliarder dollar hver jul, fordi mange gaver får mindre værdi for modtageren end det beløb, giveren har betalt. Det hævder økonomen Joel Waldfogel i bogen Scroogenomics fra 2009.

2. Den gode gave

Heldigvis har forskere gennem snedigt udtænkte eksperimenter forsøgt at skyde sig ind på, hvad vi går og drømmer om at få i gave – men ikke selv kan sige højt.

I denne guide gennemgår vi studier, der peger på, at man bør fokusere mindre på selve øjeblikket, hvor gaven åbnes, og undertrykke sin trang til at imponere. I stedet bør man gå efter en gave, der er brugbar for modtageren på lang sigt.

Faktisk … viser et studie fra 2017, at modtagere bliver meget gladere for sentimentale gaver, som for eksempel noget hjemmelavet, end giverne regner med.

3. Den ukendte modtager

Endelig er der jo også de gaver, vi giver til fremmede i form af velgørenhed. Her har forskere undersøgt, hvordan vi udvælger de velgørenhedsorganisationer, vi vil støtte, og hvordan pengene kan bruges mest effektivt.

De finder blandt andet, at mange foretrækker at støtte projekter, der hjælper nogle få modtagere, som tydeligt kan identificeres, frem for at hjælpe en stor gruppe mennesker, der bare fremstår som tal i en statistik. Måske fordi vi gerne vil overføre noget af gavegivningens sociale betydning til den mere abstrakte velgørenhed.

Faktisk … har forskere haft svært ved at forklare, hvorfor mennesker giver til andre, ud fra et evolutionært perspektiv. Hvad er overlevelsesfordelen i at give sine hårdt tilkæmpede ressourcer væk? Et bud er, at det er for at få en social belønning i form af et godt ry.

Tilbage er blot at minde om, at det faktisk er tanken, der tæller – forskning viser, at de fleste vurderer gaver på hensigten og derfor godt kan værdsætte en gestus, selvom de dybest set havde ønsket sig noget andet i pakken.

Om 14 dage får De atter et nyhedsbrev i indbakken, der forhåbentlig vil føles som en velkommen gave – og i mellemtiden kan De altid glæde andre med et tip om at tilmelde sig nyhedsbrevet her. Send også gerne ris, ros og forslag til emner til ideer@weekendavisen.dk.

God gavejagt!

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør