Hvis man kunne sætte sig ind i en tidsmaskine og besøge Europa for 10.000 år siden, altså kort tid efter den sidste istid, ville man ikke støde på uberørt natur, men derimod et landskab, som mennesket synligt var begyndt at påvirke.

Det ville være midt i jægerstenalderen, og megafauna – elefanter, bisoner og urokser – ville være langt sjældnere i de europæiske landskaber end før, mens den naturlige bevoksning flere steder ville være brændt ned. Begge dele vidnesbyrd om menneskets tilstedeværelse.