Forskerklumme. Isbjørnen er blevet et ikon for den globale klimakrise. Nu viser nyt studie, hvordan tidligere tiders klimaforandringer har påvirket arten.
Isbjørnens sidste håb
Isbjørnens verden er i hastig forandring. Arktis er et af verdens skrøbeligste områder, og de nuværende globale klimaforandringer er en realitet. Temperaturstigningernes negative påvirkning af havisens udbredelse gør, at Arktis i de kommende årtier forventes at være blandt Jordens hårdest ramte egne.
Vi har brug for viden om, hvordan den arktiske fauna forventes at blive påvirket. En måde at få det på er at undersøge påvirkningen af tidligere tiders klimaændringer. Derfor har vi analyseret arvemassen fra dusinvis af grønlandske isbjørne for at åbne et vindue direkte ind i fortiden og kortlægge artens bestandshistorik.
Del: