Kinesiske hjerneforskere fra University of Science and Technology of China har opfundet en ny kontaktlinse, der gør det muligt at se infrarødt lys selv med lukkede øjne.

Som taget ud af en spionfilm er linserne fyldt med nanopartikler, der absorberer det infrarøde lys og omdanner det til bølgelængder, der er synlige for det menneskelige øje.

Kinesiske hjerneforskere har opfundet en ny kontaktlinse, der gør det muligt at se infrarødt lys selv med lukkede øjne. Arkivfoto: AFP/Ritzau Scanpix
Kinesiske hjerneforskere har opfundet en ny kontaktlinse, der gør det muligt at se infrarødt lys selv med lukkede øjne. Arkivfoto: AFP/Ritzau Scanpix

Da linserne først var konstateret giftfri, testede forskerne dem først på mus. De kunne konstatere, at musene valgte at gemme sig i en mørk kasse frem for én, der var oplyst med infrarødt lys. Musenes pupiller trak sig sammen i det infrarøde lys, og deres synscenter i hjernen reagerede.

Hos mennesker gjorde linserne forsøgspersonerne i stand til præcist at afkode infrarøde blinkesignaler. Linserne virkede faktisk allerbedst, når deltagerne lukkede øjnene, for infrarødt lys trænger nemt gennem øjenlågene, som samtidig lukker det almindelige lys ude, fortæller forskerne.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Nanolinserne er gennemsigtige, så øjnene kan både se det almindelige og det infrarøde lys på én gang, i modsætning til en infrarød kikkert, som kun ser det infrarøde lys – og som i øvrigt har brug for strøm for at fungere. Efterfølgende har forskerne optimeret nanopartiklerne, så forskellige spektre af det infrarøde lys kan konverteres til forskellige farver – en teknologi, som muligvis vil kunne hjælpe farveblinde med at se farver. Herudover vil linserne sandsynligvis finde anvendelse inden for sikkerhed, kryptering eller afsløring af forfalskninger.

Cell, 22. maj