Børneinterview. Emma Syhler Larsen er 14 år, bor i Stege og går i 8. klasse. Da Emma en dag var til lægen, fik hun sig en meget stor overraskelse.

Hvad tænker du på?

– Har du nogensinde været ude for en hændelse, der fuldstændigt ændrede dit liv?

»Ja, jeg har fået at vide, at jeg kun har en nyre. Jeg havde et problem og skulle til børnelæge. Da jeg kom derop, scannede han mig først i venstre side, og da han så scannede mig i højre side, sagde han, at der ikke var nogen nyre. Mig og min mor syntes, det var lidt underligt. Alligevel kom det ikke som et kæmpe chok, for da jeg endnu ikke var født og lå i min mors mave, var hun til en scanning, hvor lægerne sagde, at der var nogle cyster på min højre nyre. Så skulle min gravide mor til en scanning fire uger efter, og da sagde lægerne, at cysterne var væk, så jeg på en eller anden måde havde helbredt mig selv. Så skulle hun til en scanning fire uger efter igen, og da sagde de, at der stadig ikke var nogen cyster, og at det var et mirakel, at jeg havde helbredt mig selv, mens jeg stadig lå inde i min mors mave.«

Andre læser også