Horn på skrump

Næsehornets altoverskyggende blikfang, de ikoniske horn, er krympet betragteligt de seneste godt 130 år. Sådan lyder konklusionen på et nyt videnskabeligt studie, hvor biologer fra Helsinki Universitet i Finland, britiske University of Cambridge og det hollandske Rhino ressource Center har analyseret talrige fotografier af næsehorn i profil taget i perioden fra 1886 til 2018. Ifølge forskerne skal udviklingen med al sandsynlighed tilskrives krybskytteri, der har skruet gevaldigt op for næsehornets evolution og skabt en stærk naturlig udvælgelse i retning mod mindre horn.

Næsehornshorn er i dag så værdifulde, at strenge sikkerhedsprotokoller gør det vanskeligt for forskere at få adgang til fysiske eksemplarer. Derfor rettede biologerne bag det nye studie i stedet blikket og måleudstyret mod fotografier. I alt blev 80 billeder af levende næsehorn undersøgt. Konkret gennemførte forskerne en række detaljerede beregninger af de fotograferede hovdyrs krops- og hornmål.

Billedmaterialet tæller individer på tværs af alle fem nulevende arter af næsehorn, der alle er mere eller mindre truet: hvidt næsehorn, sort næsehorn, indisk næsehorn, javanæsehorn og sumatranæsehorn. Biologernes målinger viser, at hornene er skrumpet signifikant hos alle undersøgte arter. Resultaterne giver dermed opbakning til en udbredt teori, der går på, at hornene svinder ind som resultat af den markante trussel fra krybskytter.

Tidligere studier har beskrevet, hvordan hunelefanter i Mozambique i stigende grad fødes uden stødtænder, mens tykhornsfår i Canada udvikler stadig mindre horn. I begge tilfælde menes krybskytteri og massiv jagt at være den bærende årsag. Mens mindre næsehornshorn er en dårlig nyhed for netop krybskytter, kan det også være et problem for dyrene, der bruger hornene til en række vigtige formål såsom at forsvare deres territorium og tiltrække en mage.

People and Nature, 1. november