Hønsesnak

Det, vi troede, vi vidste

I Joann Sfars klassiske tegneserie om Rabbinerens kat, får katten en overgang evnen til at tale efter at have spist en papegøje. I den virkelige verden er det imidlertid småt med forståelsen mellem arterne.

Eksperimenter har dog vist, at mennesker er i stand til at beskrive den følelsesmæssige tilstand hos andre pattedyr ved at lytte til lyde fra grise, hunde og chimpanser. Desuden er vi i stand til at opfatte negative følelser, der er forbundet med frygt eller aggression, hos fjernere beslægtede arter som fugle, krybdyr og padder.

Forskningen har imidlertid ikke kunnet afgøre, om mennesker er i stand til at identificere lyde, der beskriver positive følelser, hos andre arter end pattedyr.

Det, vi ved nu

Nu har biologer i et eksperiment ledet fra Queensland Universitetet i Australien imidlertid vist, at vi faktisk er i stand til at høre, om høns er glade eller ej. Forskerne har optaget to forskellige kluklyde, som høns kan lave, når de forventer at få en belønning i form af mad, samt to andre lyde, som høns bruger i situationer, hvor de ikke har en forventning om en belønning.

Det viste sig nu, at 69 procent af alle deltagere var i stand til at afgøre, om en kylling lød til at være glad eller jævnt utilfreds. Ifølge biologerne betyder det, at vi mennesker har evnen til at opfatte den følelsesmæssige kontekst af de lyde, som forskellige arter kan frembringe.

Men ...

Forskerne forestiller sig dog ikke, at vi bliver i stand til at føre længere samtaler med høns, men de hæfter sig ved, at mennesker, der arbejder med høns i intensivt landbrug, ikke er bedre end alle andre til at karakterisere hønselyde. Ifølge forskerne kan det skyldes, at denne gruppe ikke oplever fugle, der bliver positivt belønnet. Forskerne håber derfor, at det kan ændre sig, hvis resultaterne bruges til at forbedre velfærden i kyllingeproduktionen.

The Royal Society Open Science, 3. januar
SciTechDaily, 4. januar