Hjernens tigerspring

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I mange år har forskere antaget, at hjernen nåede sin modne form i begyndelsen af 20erne, hvorefter den blot ændrede sig langsomt og jævnt gennem resten af livet uden større strukturelle skift.

Men ny forskning fra University of Cambridge udfordrer dette billede fundamentalt.

Det, vi ved nu

Ved at analysere hjerneskanninger fra 3.802 personer mellem 0 og 90 år har hjerne- og kognitionsforskere identificeret fire tydelige vendepunkter, som opdeler hjernens udvikling i fem markante epoker. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

Den første fase strækker sig fra fødsel til niårsalderen, hvor hjernen konsoliderer sin enorme mængde spædbarnssynapser. Herefter følger ungdomsepoken fra ni til cirka 32 år, hvor hjernen gradvist finder på plads i en stabil voksentilstand.

Den voksne fase fra omkring 32 til 66 år er længst og har en flad kurve for blandt andet intelligens, personlighed og hjernestruktur. Omkring de 66 år indtræder et mere diskret vendepunkt, der er knyttet til begyndende degenerative forandringer og øget sårbarhed over for sygdom. Endelig sker det sidste skifte omkring 83 år, som markerer indgangen til sen aldring, hvor hjernen reducerer sin kommunikation og bliver mere afhængig af sine lokale forbindelser.

Resultatet er et livslangt dynamisk mønster med fire markante skift, som altså ligger langt fra den glidende udvikling, man tidligere forestillede sig.

Men …

Studiet af hjernens alderdom bygger på begrænset data, og det kræver yderligere forskning at fastslå, hvordan de fem epoker præcis påvirker læring, hukommelse og sårbarheder. 

Nature Communications, 25. november