Efter at Adolf Hitler begik selvmord 30. april 1945 ved at skyde sig selv, brændte hans følgere hans lig. Men diktatoren efterlod en smule af sin arvemasse – nemlig nogle blodstænk fra skuddet på en sofa. En amerikansk soldat tog stoffet fra sofaen med hjem, og nu har et internationalt forskerhold, inklusive forskere fra Aarhus Universitet, udført en dna-analyse af blodet.

Adolf Hitler havde usædvanligt høj genetisk disposition for flere psykiatriske lidelser. Arkivfoto: Scanpix
Adolf Hitler havde usædvanligt høj genetisk disposition for flere psykiatriske lidelser. Arkivfoto: Scanpix

Analysen viser, at Hitler havde markant forhøjet risiko for autisme, skizofreni og bipolar lidelse. Sammenlignet med 37.000 tilfældigt udvalgte danskere havde Hitler 99 procent større genetisk risiko for at have hver af de tre lidelser. Det betyder dog ikke, at diktatoren nødvendigvis havde nogen af dem, påpeger forskerholdet. Blandt personer med samme genetiske disposition er sandsynligheden for at blive diagnosticeret med autisme, bipolar lidelse eller skizofreni blot fem procent.

Samtidig viser undersøgelsen, at Hitler var genetisk disponeret for hormonforstyrrelsen Kallmanns syndrom, der er en genetisk lidelse, hvor hjernen producerer for lidt af hormonet GnRH. GnRH danner kønshormoner, og Kallmanns syndrom kan derfor forsinke eller helt ødelægge et individs pubertet. Det kan vise sig ved, at kønsorganerne ikke udvikler sig fuldt ud, eller at individet har problemer med fertilitet eller rejsning. Fundet kan være med til at underbygge rygterne om, at Hitler havde svært ved at omgås det modsatte køn.

Dna-undersøgelsen kan desuden afvise, at Hitler havde jødiske rødder, hvilket der ellers også har været rygter om.

Aarhus Universitet, 15. november

Nyhedsbrev: Under lup

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev, hvor vi bruger forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den. Udsendes hver anden uge.